Af Jacob Klivager Vestergaard, landsformand for SF Ungdom

Så er kommunal- og regionsrådsvalget ved at være overstået og jeg vil prøve at knytte nogle kommentarer og betragtninger på valget. Særligt valget for SF og SFU.

Først og fremmest er jeg utrolig stolt af SFU. Vi har fået valgt 8 SFU’ere ind ved valgene. 4 af dem har været vores prioriterede kandidater, hvor det gav valg til cirka halvdelen af dem, vi har satset ekstra meget på. Det har været en vildt god valgkamp, der er blevet ført de forskellige steder, hvilket jeg kunne se, da jeg var ude ved de mange valgkampe rundt omkring i Danmark. Rigtig godt arbejde!

Helt overordnet mener jeg, at valget bærer præg af at være valg om velfærd. Rød blok er i fremgang, og særligt Socialdemokraterne er blevet store. De har fået klart flest borgmesterposter og flere steder med absolut flertal. Det har over hele linjen været en god valgkamp af socialdemokraterne. Enhedslisten fik i 2013 et kanonvalg, og derfor er det også forståeligt med en lille tilbagegang, idet SF er gået lidt frem, og Alternativet er kommet på banen kommunalt og regionalt. Generelt har Enhedslisten overrasket mig positivt de fleste steder, og jeg mener faktisk godt de kan være tilfredse trods tilbagegangen. I København blev de det næststørste parti, hvilket vidner om en god kampagne. Det må dog også konstateres, at Alternativet på ingen måde kunne mønstre samme gejst om deres projekt, som de har gjort nationalt. Kun i København har de formået at skabe et virkelig godt resultat med 6 mandater og en borgmesterpost. Men med 20 mandater på landsplan, svarende til 0,8 % af alle mandater, kan de ikke være tilfredse i Alternativet. Faktisk er de kun større end Nye Borgerlige, af de opstillede partier til folketinget. Radikale har haft et fint valg. De er gået lidt tilbage procentvis, men har til gengæld fået 18 mandater ekstra i kommunerne. Katastrofen udeblev også i København oven på Anna Mee Allerslev-sagen, det mener jeg godt de kan være stolte af.

På den anden fløj har DF, V og LA fået en vælgerlussing. DF fik ikke den forventede borgmesterpost i Guldborgsund, og fik 223 mandater, hvilket gjorde det næststørste folketingsparti til det 4 største kommunalvalgsparti, målt på mandater. Det var en nedgang på omkring 32 mandater. De mistede også deres borgmesterpost i København og gik generelt tilbage ved de fleste valg. De kan være glade for deres borgmesterpost på Læsø, som er et meget lille plaster på et stort sår.

I Venstre fik de decideret en vælgerlussing. Ikke nok med at de mistede næsten 100 mandater, så mistede de også 11 borgmesterposte. Alle steder er de gået kraftigt tilbage og et af de store spørgsmål, jeg stiller mig selv, er vel om det kommer til at have konsekvenser for dem der sidder på Christiansborg?

I Liberal Alliance må de heller ikke være tilfredse. Efter et virkelig godt folketingsvalg i 15, stålsatte øjne i 16 og ministerbiler i 17, kan de ikke være tilfredse med at få 29 mandater og ingen borgmesterposter eller rådmandsposter. I de 10 største byer har LA kun opnået valg i 4 af dem. De er ikke repræsenteret i Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding og Roskilde. I København og Horsens (Anders Samuelsens hjemby) fik de 2 mandater, mens de kun fik 1 mandat i Vejle og Århus. Det er kun Alternativet, der er dårligere repræsenteret i kommunalbestyrelserne end Liberal Alliance.

Til gengæld har de Konservative fået et fint valg. De mistede godt nok hele 6 borgmesterposter, men det lykkedes dem altså at blive det 3. største parti foran af DF og har fået valgt hele 225 mandater. Det er 20 mandater mere end sidste gang. Det mener jeg godt de kan være stolte af.

Til sidst skal Nye Borgerlige nævnes, der med kun 1 mandat har vist, at de ikke rigtigt kan være med ,og det er på trods af en stor tilbagegang til DF, som man bør forvente, de skal stjæle stemmer fra.

For SF er der også en mindre fremgang. Mandattallet er kommunalt steget fra 116-125 og regionalt fra  10 til 15. I Syddanmark går SF fra 2 til 6 mandater. Der var der et håb om at få rykket flertallet fra blå til rød blok. Det lykkedes desværre ikke at rykke flertallet, men det er en kæmpe sejr for SF at være så godt repræsenteret i Syddanmark. Meget af det skyldes naturligvis, at Villy Søvndal som spidskandidat hiver 70.000 personlige stemmer. Det gør han med sin ro, sin skarpe analyse og fordi han har erfaring, som stort set ingen politiker i Danmark kan bryste sig ved. På Langeland lykkedes det også at vinde borgmesterposten til Tonni Hansen med en opbakning på hele 33 % til SF. I Odense, gik SF et mandat tilbage, men fastholdt rådmandsposen og SFU fik fine valg. I Tønder lykkedes det for SFU, at vinde SF’s mandat tilbage, som blev stjålet af Alternativet. SFU og SF fik nemlig valgt Mathilde Ziefeldt. På Nordfyn lykkedes det ligeledes at få valgt SFU’eren Anders Funch Engelstad.

I hovedstadsområdet har SFU ført en fænomenal kampagne, hvilket også smitter kraftigt af på SFU’s resultat her. Karoline Vind blev valgt til Regionsrådet og Astrid Aller fik næstflest SF-stemmer i København. Det er et helt utroligt godt resultat, som SFU i København kan være meget stolte af! Men jeg vil samtidig sende en stor ros ud til Lyngby, hvor vores SFU-kandidat Sigurd Agersnap gjorde rent bord, blev valgt og hev 3. flest stemmer i hele kommunen.

I Sjællands storkreds fik SFU ikke valgt nogen kandidater. Generelt har der dog været gode resultater for de personer, der stillede op. For SF bør særligt Køge og Slagelse særligt fremhæves, som steder hvor det er gået rigtig godt. Lejre holdte også god stand med 18 % af stemmerne på trods af at Mette Touborg ikke længere var opstillet.

I Midtjylland afventer vi stadig det endelige resultat, men Åhus’ fremgang til at blive det 3. største parti er virkelig godt arbejde! I Syddjurs fik SF 15,6 % af stemmerne og 4 mandater ind, samt 1 SFU’er! En lille tilbagegang, men vi må stadig konstatere, at det går godt for Kirstine Bille i Syddjurs. I Skive gik SF også frem, hvilket gav SF 2 mandater, og endnu en ung kandidat blev valgt her med Anne Mette Laugesen.

Til sidst må jeg med vemodigt hjerte kigge på Nordjylland, hvor det over næsten hele linjen desværre er gået tilbage for min hjemstavn de sidste mange år. I Region Nordjylland mistede vi det ene af to mandater og i Aalborg mistede vi vores ene mandat. Det er jeg både ked af og skuffet over, og jeg tror at folket Aalborg kommer til at savne SF i byrådet. Men fremadrettet ser jeg det som en selvfølgelighed, at SF kommer ind, men der skal lægges en god strategi, og vi skal kæmpe benhårdt for at komme stærkt tilbage. I Thisted fik vi til gengæld et mandat tilbage, hvilket jeg synes skal fremhæves, og i Vesthimmerland beholdt de et fint mandattal på trods af, at den store stemmesluger fra sidste valg, Pernille Vigsø Bagge, ikke længere var opstillet.

Alt i alt synes jeg at kommunal- og regionsvalget har vist os at der i stor grad bliver prioriteret velfærd over skattelettelser. Jeg mener at blå bloks projekt fejler kommunalt, at borgmestereffekten får større betydning og at SF har ført en rigtig fed valgkamp, der også i høj grad er båret af vores mange SFU’ere.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.