Lever Danmarks Radio op til sin public service forpligtelse?

1
2668

Der har jævnligt været debat om Danmarks Radios public service – er der for eksempel stadig behov for den, og fungerer den hensigtsmæssigt? Der diskuteres i blandt andet det politiske LGBT+ miljø, hvorvidt man overhovedet kan betegne DRs programflade som public service.

Højrefløjen ønsker at skære i Kulturministeriets public service-aftale med Danmarks Radio. Derudover ønskes der færre underholdningsprogrammer, og Liberal Alliance foreslår blandt andet en model, hvor man kan vælge DRs tilbud til og fra. Alt dette kan dog ikke undgå at kommercialisere vores medier yderligere og dermed resultere i mindre oplysende og udfordrende programmer – og journalistik på kommercielle betingelser er en dårlig cocktail. Vil vi virkelig have en medieindustri ligesom i USA, hvor alt drejer sig om seertal og profit og ikke længere om oplysning og almen dannelse af borgerne?

Har politikerne undersøgt alternativet? Et klik hen på Kanal 4 eller et lyt til The Voice er ikke just berigende og mangfoldigt – nærmere stereotypiserende. Der grines af dem, der allerede ligger ned, hvilket ikke kan undgå at medvirke til diskrimination og ulighed.

Jeg ser det som statens opgave at tilbyde alle sine borgere adgang til vigtig information og alsidige og oplysende programmer. Det er nemlig langtfra alle, der er privilegerede nok til selv at søge information og blive præsenteret for kritisk journalistik.

Public service for hvem?

Jeg er stor fortaler for en velfungerende public service – men jeg bliver simpelthen så træt, når det proklameres, at Danmarks Radio er for ALLE. Er det for meget, at jeg som licensbetalende borger forventer at blive repræsenteret og ikke usynliggjort eller grint af? Er det for ’snerpet’, at jeg ikke finder mig i, at DR mener, at de har definitionsretten over, hvordan man skal udfolde sit køn og sin seksualitet?

Vi fulgte alle med i Gunnars exit fra ’Den store bagedyst’, fordi hans fortolkning af, hvad det vil sige at være en rigtig mand ikke stemte overens med programmets (og dermed DRs) definition.

En del så også med, da Thomas Blachman i sit program af samme navn viste, at objektivisering af kvinder stadig er okay. At kvinden er til for manden, og at der er en ’rigtig’ måde at være mand og kvinde på – jeg kunne blive ved.

Selvsamme Blachman går stadig på hver fredag og agerer som dommer i X Factor. Det er endnu mere problematisk, når det netop er ham, der kommer med så diskriminerende udtalelser, da han er kendt som ham, der fortæller ’den hårde sandhed’. DR sætter ham op på en piedestal og tillægger ham gudestatus. Men for mig at se, er han en selvoptaget sexist. I første afsnit af den nye sæson udtaler han blandt andet:

“Tænk over hvordan du kommer gående ind. En lille smule slatten måde at gå på, vil jeg mene. Der kunne man måske godt blive en lille smule mere: “yes, jeg er en smuk kvinde, jeg retter ryggen, jeg går ind, måske finder jeg noget fodtøj, der er lidt mere kvindeligt end det der”.

Derudover siger han til sin meddommer, Mette Lindberg:

”Det er et problem, at jeg pisser kvinder af generelt. Alle dem der ikke har været i seng med mig, bliver sure på mig”.

Det kan ikke være rigtigt, at Danmarks Radio tillader sig at fylde deres sendetid med så sexistiske udtalelser, og så endda i et familieprogram. Som Kenneth Reinicke, mandeforsker og lektor ved Roskilde Universitet udtrykker i forbindelse med ”Den Store Bagedyst”: ”Den store bagedyst” er jo ikke et magtfrit rum. Når så mange mennesker ser et program, har man indflydelse – også selvom man lægger et humoristisk lag over budskabet. Mine børn er nok ikke de eneste, som er vilde med programmet, og børn tager ikke ironisk afstand. Når min 12-årige søn ser programmet, kan han komme til at tænke over, om en rigtig mand ikke kan være bøsse og bage lyserøde kager. På den måde er bagedysten ikke bare uskyldig spas” (Fajstrup, Berlingske 2016). Bare fordi det er ’for sjov’, er det stadig sexistisk og diskriminerende. Det påvirker seerne, og det er med til at reproducere undertrykkende og stigmatiserende normer. Dog skal det nævnes, at DR med et program som for eksempel ”Når to køn ikke er nok” prøver at gøre op med normerne og udvise mangfoldighed. Men det fremstår noget retningsløst, når mange af DRs programmer samtidigt definerer og fremstiller køn og seksualitet på en bestemt måde.

Vi skal kvalitetssikre – ikke skære i midlerne

DR har en kæmpe forpligtigelse for at vise alsidige og mangfoldige programmer og samtidigt ikke diskriminere minoritetsgrupperinger og reproducere undertrykkende og stereotype normer.

I DRs kontrakt med Kulturministeriet står der, at de skal tilbyde et mangfoldigt udvalg af programmer og ydermere ikke opfordre til had og diskrimination på baggrund af køn, seksualitet, etnicitet osv. Men i min undersøgelse af kontrakten, opdagede jeg, at der ikke er en paragraf, der siger noget om ligestilling, repræsentation eller fremstilling af køn og seksualitet. Det bliver derfor svært for dem at overholde kontrakten, hvis de ingen retningslinjer har. Danmarks Radio skal stramme op – men det bliver endnu vanskeligere, hvis de får færre midler. Kulturministeriet burde derfor i stedet samarbejde med DR for at kvalitetssikre deres public service-aftale og ikke nedskære og forringe den allerede kritisable programflade.

1 KOMMENTAR

  1. Prøv du lige for det første at se andet end DR3 og DR1. Så vil du meget hurtigt indse at DR dækker nogle meget vigtige og aktuelle emner. Desuden har de også en del dokumentarer og stort og småt. Så nej, DR har ikke solgt sin sjæl. Hey, jeg er da stor modstander af X-Factor og Bagedysten, men når mange mennesker ser programmerne er det vel det som licenspengene skal gå til… Eller hvad? Det er jo ikke det du synes.

    Wow, dette debatindlæg er endnu et bevis på at SoMe-generationen vinder frem “My way or no way”.
    Selviscenesættelsen vinder ind i disse dage og pakker sig ind i en ikke-eksisterende kulturkamp. Nej, DR er ikke homofobisk (DR har derimod været i af de danske medier som gik forrest i kampen mod homofobi) og nej DR er ikke sexistisk. Mine venner i LGBT-miljøet er ikke sure på DR. Snarere virker de glade fordi at det nu er politisk korrekt OGSÅ at gøre grin med f.eks. kønsnormer, ligesom DR gør det med indvandrere, byboere, landmænd, forfattere, kvinder i 40’erne, SKAM-fans, Amager-drenge osvosv.. Humor er vejen frem til forståelse, det kunne du godt lige prøve at forstå.
    Kh.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.