Af Kristian Tuxen Ladegaard Berg
“Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” er et manifest skrevet af forfatter og psykolog Glenn Bech.
Klasse er et emne, der fylder meget i bogen. Et af kapitlerne hedder “klassesamfundet”, men også andre steder i bogen bliver klassesamfundet også nævnt.
Glenn Bech er en blanding mellem prol og elite.
Forfatter og veluddannet, men fra arbejderklassen.
Glenn Bech er fra Horsens. Og i Horsens er køn noget, man er, hvis man ikke er grim. I Horsens er man mand, hvis man ikke er en kwinde.
Bogen er skrevet i Yahya Hassan-agtig form, med korte sætninger.
Udover det skrev Yahya Hassan om personlig erfaring og smerte, det samme gør Glenn Bech.
Glenn Bech retter sin kritik mod både højre- og venstrefløjen. Den kritiserer venstrefløjen, der har svigtet eller har glemt klassespørgsmålet.
Et af spørgsmålene opstår, om der stadig er plads til arbejderklassen, hvis venstrefløjen bliver for akademisk? Dette dilemma bliver belyst i bogen ved eksemplet med Glenns mor, der var eneforsørger til to børn efter farens selvmord, og hendes valg mellem konventionel og økologisk mælk, mens hun var buschauffør og var 23 år.
Moren arbejdede 55 timer om ugen, men tjener ikke en brøkdel af, hvad politikeren som skulle repræsentere det arbejdende folk indkasserer i håndværkerfradrag og friværdi.
Bogen skildrer også forskellen mellem livet i storbyen, som vi i København ofte tager for givet, og livet i provinsen i arbejderklassen. Glenn Bech beskriver det på en måde, der får læseren til at tænke. Som han skriver, “jeg havde aldrig været i teatret, jeg havde aldrig været i balletten, jeg havde aldrig været på museum, jeg havde måske været i København tre gange i mit liv”.
Glenn Bech holdt tale på SF’s landsmøde 1. april, og Pia Olsen Dyhr nævnte ham i sin tale på landsmødet med ordene “For det er jo rigtigt – som Glenn Bech for nylig har mindet os om – at der er forskel på hvordan virkeligheden rammer os.”
Bech holdt nytårstalen i år på DR2 i Deadline og det var der jeg fik øjnene op for ham første gang. Hvilket vidner om, at Glenn Bech i dette år er blevet en anerkendt forfatter.
Selvom jeg ikke har læst Glenn Bechs autofiktive debutroman “Farskibet,” er jeg allerede fanget af “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet,” og jeg forstår, hvorfor denne bog har modtaget så gode anmeldelser. Kort sagt, læs bogen, hvis du vil udfordres til at tænke dybt over klasseproblematikker.