Når den politiske debat handler om reformer, skat og nedskæringer er borgerlige debattører, særligt Liberal Alliance, glade for at finde Schweiz frem som eksempel. I Schweiz er der både lave skat skatter og et trygt harmonisk velfærdssamfund, derfor kan vi også sagtens sætte skatten ned uden at ofre velfærden, lyder det.

Det bliver fremhævet af f.eks. Ole Birk Olesen i dette indlæg at Schweiz er blandt de lande, der har opnået

” højt udviklede velfærdssamfund som det danske, måske endda lidt mere udviklede, uden at de behøver at opkræve næsten halvdelen af al indkomst hos borgere og virksomheder i skat.”
Partiformanden Anders Samuelsen har også gjort det til et fast indslag regelmæssigt at poste lange sammenligninger af Schweiz og Danmark på Facebook og konkludere at Schweiz får mere for pengene.

Men passer det?

Der skal ikke være nogen tvivl om at kvaliteten af velfærdsydelser i Schweiz er høj og at man betaler lav skat. Problemet er at skatten for det meste er omlagt til forsikringspræmier og brugerbetaling. Som vi skal se gør det prisen på velfærd i Schweiz langt højere end skattebetalingen.

Sundhed:

Sundhedssektoren i Schweiz fungerer ved at alle borgere betaler for en obligatorisk sundhedsforsikring. Alle er således forsikrede og betaler igennem forsikringen.  I en af Samuelsens sammenligninger hedder det sig f.eks.:

Kommer alle på hospitalet hvis de bliver syge?
Dk: ja, betalt over skatten
Sch: ja, forsikring er obligatorisk
(udgiften er ca den samme)

Det er korrekt at forsikringspræmien er på et niveau der minder om den skat danskerne betaler til regionerne for at dække udgifterne ved sundhed. Men at udgiften er ”ca. den samme” er simpelthen ikke korrekt.  For udover forsikringspræmien kommer brugerbetaling. Ifølge de Schweiziske myndigheder er der en selvrisiko svarende til  2080,33 kr per år. Dvs. hvert år skal man betale de første 2.000 kr af sundhedsudgifterne helt selv. Uden forsikringshjælp. Udgifter herudover betaler man fortsat 10% af indtil man når et samlet loft for brugerbetaling på 4.853 kr.

Ifølge tænketanken Kaiser Family Foundation dækker brugerbetaling 30% af udgifterne til sundhed i Schweiz.

Ikke alle har råd til dette, derfor bliver staten nødt til at rette op på uligheden ved at give tilskud til forsikringspræmier til 28,9% af befolkningen.

Hvis man skal diskutere hvor meget velfærd man får for pengene er det også værd at undersøge hvor dyrt sundhedssystemet er.  Målt i udgifter per indbygger har Schweiz verdens dyreste sundhedssystem. [1] Danmark er nummer 7. Som andel af BNP er Schweiz nummer 3 og DK er nr. 9.

Ældre:

Fra sundhed kan man passende gå videre til ældreområdet. Her kan gøre opmærksom på at ældreplejen er en tillægsydelse til sundhedssystemet. Det er altså også en forsikringsudgift.  Priserne er relativt høje og forsikringsdækningen meget varierende. Det giver en skyhøj brugerbetaling, som gør at staten må betale tilskud. Selv efter tilskud betaler de ældre stadigvæk 36% af udgifterne til ældre i alt.

Dette gør de vel at mærke ud fra en pension der med satser der ligger omkring de danske[2].   Schweiz har ikke et pensionssystem, der evner at sikre en ordentligt levegrundlag til alle. Således lever 19,7% af schweiziske ældre under fattigdomsgrænsen. Til sammenligning er taller kun 2,7% i Danmark. [3]

Børn og unge:

Nok om de syge og de gamle. Hvis man vender blikket mod børn og unge ser det lige så dyrt ud.

Prisen på at få passet barn i Schweiz er ganske høj sammenlignet med Danmark. Prisen på pasning af barn i et typisk bysamfund: er 17.335 kr om måneden[4].  Prisen for en institutionsplads inklusiv madordning i DKs dyreste kommune (Albertslund) er på 1.966 kr om måneden.

De absolutte tal er selvfølgelig svære at sammenligne, både priser og lønninger er højere i Schweiz. OECD har dog sammenlignet på et andet mål: Nemlig hvor stor en procentdel af lønnen et par med gennemsnitsløn skal betale for at få passet et barn. I Danmark er det 9% af lønnen, i Schweiz er det 32% af lønnen[5].  Dette er vel at mærke iberegnet diverse tilskud og skattefradrag for børnepasning.

Som det sidste er der selvfølgelig også uddannelsessystemet. I Danmark har vi som bekendt SU systemet og gratis uddannelse. I Schweiz er der brugerbetaling på al universitetsuddannelse og ingen SU.  At gå på et offentligt universitet i Schweiz koster 6114 kr om året ifølge OECD[6].

Schweiz har som konsekvens færre unge der søger ind på og gennemfører en universitetsuddannelse.

Ialt giver det Schweiziske velfærdssystem absolut ikke indtryk af at være billigere og bedre. Udgiften for borgeren hedder nu ikke længere kun skat, men også obligatorisk forsikringspræmie, selvrisiko, medbetaling og andet. Den eneste forskel er fordeling af omkostningerne: Schweiz fordeler omkostningen efter hvem der har behov for velfærd, i Danmark fordeles den efter hvem der har størst betalingsevne.  Det er altså det rene fup at påstå at vi kan betale voldsomt meget mindre i skat og på magisk vis stadigvæk modtage velfærd. Det ville indebære at velfærd var gratis, og der som bekendt ikke noget der er gratis.

Artiklen er skrevet af Søren Nørgaard

Kilder:

[1] http://data.worldbank.org/indicator/SH.XPD.PCAP?end=2014&locations=1W&start=2014&view=bar&year_high_desc=true

[2] https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwin6qO969rRAhVjLZoKHRh6APsQFggkMAE&url=https%3A%2F%2Fwww.ahv-iv.ch%2Fp%2F890.e&usg=AFQjCNEBmHWZnVWOUWe8A9KDlUKM3fbwZQ&sig2=XCagOWCUQb4kIzW9ZgP6yg

[3] https://data.oecd.org/inequality/poverty-rate.htm#indicator-chart

[4] http://www.swissinfo.ch/eng/no-win-situation_counting-the-cost-of-childcare/36026662

[5] http://www.ifs.org.uk/docs/OECD%20countries_Richardson.pdf

[6] https://www.oecd.org/edu/skills-beyond-school/48631028.pdf

 

Skriv en kommentar