På den yderste tip af Refshaleøen møder jeg den danske rapper Annelise. Udenfor står en trashy sofa. Solen skinner, men i øvelokalet er det mørkt. En bar i hjørnet, en mixerpult i midten, på scenen står Annelise. Hestehalen sidder i siden. ”Forandrer mig for mig selv – ikke for andre” synger hun. Lady Smita, Buzzer og Manus Bell, der er med for at øve til den fælles tour, klapper og huer. ”Tak for i aften” råber Annelise og giver et shoutout til DJ’en Milad.

Hvordan startede du med at rappe?

Jeg har altid sunget meget, men jeg har haft lidt svært ved at finde min kassse.  Jeg kunne ikke rappe, men ville gerne have respekten som en rapper. Jeg blev backup-sanger for Mund De Carlo for tre år siden, og blev på den måde en del af Struglaz, som er vores musikkollektiv på Nørrebro. Når jeg var ude og spille med Carlos, ville han rigtig gerne komplimentere mig bedre i showet. Derfor lavede vi ‘frisk fiks’, som var min første udgivelse.  Det blev så fedt, og så var vi sådan ’lad os lave en video’, ’lad os udgive noget mere’ – og så gjorde vi det.”

Er din musik anderledes end mændenes?

”Den handler ikke om, eller jo den handler også om kvinder – haha. Jeg synger nok mere om sisterhood, og jeg tror, at man skal være kvinde for helt at forstå det. Men der er jo også mænd som synger om, at kvinder skal gi’ den op. Jeg har faktisk ikke tænkt så meget over, at min musik er anderledes. Jeg tror mere, at forskellene er en genreting end en kønsting.”

 Hvordan er det at være kvinde i en mandsdomineret branche – og en virkelig manddomineret musikgenre?

”Jeg føler mig i hvert fald ikke truet af det, så ser jeg det nærmere som en fordel. Der er tusindvis af mandlige rappere i Danmark, og der er en håndfuld kvindelige. Det er nemt at gøre sig bemærket, hvis man vil. ”

 Mange af dine mandlige kollegaer rapper  i et hårdt sprog om kvinder. Er det noget du forholder dig til eller påvirkes af?

”Jeg synes det er fedt. Det er grineren. Jeg laver i hvert nok ikke sådan en Anne-Grethe Bjarup Riis ringer til Kesi og skælder ham ud.’ Det bliver nok lidt kedeligt, kun at høre på det, men det er fedt nok, at det er der. Jeg tror heller ikke, at dem der laver de sange, ser ned på kvinder.”

 

Hvorfor tror du så, at nogen bliver så forarget over den slags musik – fx Anne-Grethe Bjarup Riis som du selv nævner?

”Hvis jeg nu havde en datter, ville jeg nok heller ikke synes, at det var så fedt, at der kun blev spillet sådan noget musik for hende. Det er vigtigt, at der bliver skildret forskellige synspunkter og synsvinkler på verdenen. Men man må jo have en ironisk distance. Altså hvilken kvinde har ikke sunget med på ’Kinky fætter’ og tænkt, at at var et fedt nummer? Slap nu af, det er bare musik. ”

 

Er det et problem, at kvinder er underrepræsenteret på den danske musikscene og på festivalerne?

”Ja, det synes jeg er et stort problem. Når man kigger på fx bookinger til festivaller, er det virkelig slemt. Det har været et samtaleemne i mange år, men lige præcis i år er der eksempelvis ingen kvinder på plakaten til Grøn Koncert og til For Evigt Hip Hop, hvor der er næsten 30 mænd på plakaten, er jeg den eneste kvinde. Man har også en For Evigt Rock, hvor der heller ikke er nogle kvinder booket. Det er grotesk, at der kan være 31 navne på en plakat, hvoraf kun én af dem er en kvinde.”

 

Festivalarrangørerne forsvarer sig med, at der bare er flere mænd end kvinder i musik.

”Det er en løgn. Det er fordi, man ikke har gjort sit arbejde godt nok. Så er ens vifte ikke bred nok, hvis man har sådan et standpunkt. Man kan selvfølgelig snakke om, at festivaller gerne vil trække store navne til, og at der måske ikke er nok kvinder, der er helt deroppe. Jeg synes bare, at det så er bookernes medansvar at hjælpe nogle kvinder frem. Der kan godt findes rigtig godt musik, der ikke spilles på P3.”

 

Skal festivalerne så gøre noget mere drastisk som at indføre kønskvoter?

”Ej det synes jeg ikke, at man skal. Det kan da godt være, at det bliver nødvendigt, men det er også bare rigtig kedeligt. Der synes jeg igen, at det er bookerne, cheferne eller hvem fuck der bestemmer, der har et ansvar. De må gå til flere koncerter – ud og få tjekket folk ud og høre nogle kvinder spille.”

 

Hvis Roskilde Festival nu havde kønskvoter, og du blev booket, ville du så bekymre dig om, at du kun var blevet valgt pga. dit køn?

”Hvis det var det, der gjorde, at jeg blev booket til Roskilde Festival, så ville det være helt fint med mig. Der vil jeg ikke lyve. Så må man bare være glad for, at være blevet booket. Hvis jeg skal til, at brokke mig over det, så kan man jo blive ved. Hell yeah I’m gonna play at Roskilde!”

 

Du har udgivet singlen ’Kvinde’, hvad ligger der i den sang, og hvad fik dig til at lave den?

”’Kvinde’ handler om, at man ikke skal føle sig holdt tilbage og turde have sine egne meninger. Jeg synes tit, at vi kvinder er rigtig gode til at være stedsøstre frem for medsøstre, så det er egentlig en opfordring til, at vi skal være bedre til at stå sammen.

Jeg har altid været fan af den der søstermentalitet – Destinys child, TLC og alt det der, så det føltes bare naturligt, at lave et nummer, der handlede om det.”

Er søstermentaliteten, som du beskriver i ’Kvinde’, den vigtigste ligestillingskamp for dig?

”Ja det er klart den, der står i mit fokus. Det er den, jeg ser, oplever og hører om. Hvem skal definere hvad kvindekamp er? Og når der så er nogen, der gør, så kommer der en masse andre og siger ’sådan er det ikke’. Vi skal være bedre til at åbne op for forskelligheden.”

I 90’erne og 00’erne var der store kvindelige rappere som Missy Elliot og Lil Kim. Er kvindelig hiphop overhovedet i fremgang?

”Ja jeg synes klart, at det er i fremgang. Der popper hele tiden nye kvindelige rapartister op – både herhjemme og i udlandet. Princess Nokia er på alles læber, og der er også Lady Leshurr. Jeg tror dog ikke, at alle mine gamle veninder fra Jylland ved, hvem de er, men for mig er de kæmpestore. Der er også noget Københavnersnobberi, når det kommer til musik. Men Beyonce rapper da også. Hun er så dygtigt og har en udefinerbar stil, hvor hun bevæger sig frit. Hende kan man da i hvert fald kalde stor.”

 

Hvad er dit mål med musikken?

”Mit mål er at lave god musik. Jeg vil da også helt vildt gerne ud og spille en masse steder og ikke behøve at have et fuldtidsarbejde ved siden af for at få det hele til at hænge sammen økonomisk. Det kunne være rart, hvis kunsten kunne få lov til at tale mere. Det vil være et kæmpe mål at nå, hvis jeg kunne nøjes med et deltidsarbejde ved siden af eller for en periode kunne lade være med at arbejde og koncentrere mig om musikken.”

 

Hvis du vil opleve Annelise live, er der rig mulighed for det her over sommeren. Hun spiller blandt andet på Carpark Festival, i Pumpehusets byhave, til Hip Hop For evigt. Til Septemper skal hun sammen med Manus Bell, Buzzer og Lady Smita på ’På Tværs tour‘. Efter turneén udkommer Annelises første EP.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.