Tom Weinreich, Forretningsudvalgsmedlem i SF Ungdom, og teologistuderende ved Københavns universitet.
Det er diskriminerende og misforstået at ville forbyde religion ud af det offentlige rum.
Den seneste tid har debatten om bederum fyldt en del. Først var det bare Dansk Folkeparti, der havde fundet endnu en måde at begrænse muslimers religiøse praksis. Det er ikke noget man kan kalde nye toner, at det for DF er enormt vigtigt, at skubbe Islam ud af det offentlige rum og generelt gøre tilværelsen træls for muslimer. Det nye er imidlertid at Socialdemokratiet også synes det er problematisk med bederum og at SF ikke tager klart afstand fra DF’s forslag. Bederumsdiskussionen er det nyeste eksempel, på at mange gode kammerater på venstrefløjen desværre ikke kan skelne sund religionskritik fra diskrimination.
Ofte kan man høre det sagt, at religion bare skal ud af det offentlige rum. Problemet med det udsagn er at man afslører, at man hverken forstår religion eller det offentlige rum. Man taler som om religion var en selvstændig ting, der kan adskilles fra de mennesker som tror på den, hvilket er åbenlyst forkert: Man er nødt til at anskue religion som en væsentlig del af et menneskes selvforståelse og identitet. Det gør man ikke, hvis man mener at man uden videre kan etablere et ateistisk offentligt rum. Der er en altafgørende forskel på et neutralt offentlige rum, og på et decideret ateistisk et af slagsen. I det neutrale rum har alle mulighed for at komme som de er og sige: “Det her er mig. Jeg er sådan her. Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen”. Så må hver deltager i det offentlige rum selvfølgelig stå på mål for egne holdninger, blive udfordret og udveksle meninger med dem som er enige eller uenige. I den samtale møder man hinanden som ligeværdige og har en respektfuld dialog – såfremt det offentlige rum ikke på forhånd har taget stilling. At ønske religion ud af det offentlige rum, involverer netop at man har taget stilling på forhånd og derfor også at vi siger til nogle medborgere at dele af deres personlighed, identitet og selvforståelse ikke er velkommen. Det offentlige rum må og skal være et sted hvor alle er velkommen og som ikke tilhører nogen. Hvis man begynder at udelukke mennesker fra det, på baggrund af holdninger eller tro, legitimerer vi diskrimination.
Dermed har jeg ikke sagt, at vi ikke kan tage en saglig diskussion af om man skal have kristendom i folkeskolen, om man skal ansætte studenterpræster ved universitetet eller om man skal gå i kirke til juleafslutning. De diskussioner hører bare til i hvert sit forum: Hvad der er på skoleskemaet er en sag for folketinget og hvem man ansætter eller hvor man holder juleafslutning må være op til de enkelte institutioner. Derfor er det noget helt andet, hvis folketinget skal forbyde et universitet at lave et bederum til sine studerende.
Jeg mener altså ikke, at man som uddannelsesinstitution nødvendigvis skal have tilbud om et bederum. Hvis man vil have troende mennesker til at føle sig velkommen er det en rigtig god ide. Hvis man aktivt forbyder bederum, så må man derimod forholde sig til at det betyder, at man siger til nogle mennesker at de ikke må være med i fællesskabet pga deres tro.
Derfor er det diskriminerende og misforstået at ville forbyde religion ud af det offentlige rum.
