Af Jesper Dyhrberg, Organisatorisk leder
I den tid jeg har været medlem af SF og SFU, har jeg ofte hørt begrebet folkesocialisme, som værende beskrivende for SF og SFU’s ideologiske position. Det er dog et begreb, der kan være meget svært at definere, som andet end værende det SF mener. Begrebet opstod da SF blev dannet i 1959, fordi man havde brug for at beskrive den unikke ideologiske position SF indtog sig. En position hvor man ikke ville vælge side i den globale konflikt mellem øst og vest, og hvor man mente, at socialismen kun kunne opnås af demokratiske veje. Siden da har SF dog rykket sig en del, og det samme har partierne omkring SF. Derfor synes jeg det må være relevant at spørge:
- Er nutidens folkesocialismen en definerbar ideologi – og i så fald hvad definerer den?
- I det omfang man kan definere nutidens folkesocialisme, hvordan er den så anderledes fra andre kontemporære grene af socialisme eller socialdemokratisme?
- Er der væsentlige træk ved folkesocialismen, der altid har defineret den, som stadig findes i dag?
Disse tre spørgsmål er i allerhøjeste grad et oplæg til debat, og jeg håber der er flere der har bud på, hvad svarene kunne være. Jeg mener selv jeg har 3 punkter, som ikke kun definerer folkesocialismen i dag og gør den til en selvstændig ideologi, men som altid har defineret folkesocialismen.
En udpræget marxistisk socialisme
Til at starte med har folkesocialismen altid været en udpræget marxistisk socialisme. SFU er dermed også det eneste af de ungdomspartier, der er knyttet til folketingets partier, der er udpræget marxistisk.
Dette er vigtigt, fordi det giver os en fælles samfundsanalyse og nogle fælles begreber at arbejde ud fra i vores politikudvikling. Man behøver selvfølgelig ikke være enig i alle Marx’ konklusioner, men det at vi er enige om den grundlæggende marxistiske samfundsanalyse, og om hvad det er for nogle strukturer der driver vores samfund, er klart med til at definere folkesocialismen, og har alle dage gjort det.
En anti-imperialistisk ideologi
SF blev stiftet for blandt andet at bryde med Sovjetunionens kontrol og den socialistiske bevægelse. Det skete efter Sovjetunionens brutale invasion af Ungarn, hvor mange fik øjnene op for, at Sovjet blot var endnu en imperialistisk stormagt.
Dermed blev SF også dannet på et antiimperialistisk grundlag, der i særdeleshed er kritisk overfor de store internationale spillere: USA, Rusland/Sovjet, Kina, osv.
Dette mener jeg vi kan se i dag, når der f.eks. er væsentlige dele af den ydre venstrefløj, der sætter spørgsmålstegn ved om det giver mening at støtte Ukraine i den nuværende krig mellem Ukraine og Rusland. Den slags hører man selvfølgelig ikke fra rigtige folkesocialister. Ligeledes anerkender rigtige folkesocialister også, at Gaza er et område, der er besat af en langt større militær magt, som har ansvaret for at skabe våbenhvile. Dette står i modsætning til visse, der ligger til højre for os.
En pragmatisk socialisme
Nok det der i allerhøjeste grad definerer folkesocialismen, er at man i det daglige politiske arbejde søger indflydelse, skaber resultater, forhandler og danner alliancer. Som folkesocialist vil man aldrig nøjes med at være en form for evigheds-opposition, der altid står uden for store forlig, om flertallet så er rødt eller blåt, vi vil tilegne os indflydelse og skabe politiske forbedringer hvor vi nu engang kan. Det bliver man ikke altid lige populær på, men det er en del af at være folkesocialist, at man hellere vil gøre det hårde arbejde for et mere retfærdigt samfund, og stå til ansvar for det, end at man ville kigge på mens andre skriver politikken, og man selv kun kritiserer den.
En ideologi i forandring
Selvfølgelig har folkesocialismen også forandret sig og ændret karakter gennem tiden. Igennem det 20. århundrede blev decentralismen og orienteringen mod folkelige bevægelser en væsentlig del af folkesocialisme. Som alle andre ideologier ændrer folkesocialisme karakter med tiden. Min påstand er dog alligevel, at der er væsentlige træk ved folkesocialismen, der er definerende for den, og hvor man kan trække tråde fra ideologiens opstandelse til i dag.
Det er vigtigt at vi som folkesocialister, gør os klart hvad det er der gør os unikke, både i et historisk perspektiv og i dag. Jeg håber andre vil give deres bud, om de så måtte være enige eller uenige.
