BOGANMELDELSE: Den græske socialist og tidligere finansminister Yanis Varoufakis har skrevet en bog til sin datter og til alle, der gerne vil forstå, hvad økonomien betyder for vores dagligdag. Det er blevet til en letforståelig bog, hvor de økonomiske argumenter er krydret med en perlerække af historier fra kunsten og litteraturen.
Yanis Varoufakis blev internationalt kendt, da han i seks måneder i 2015 var den græske Syriza-regerings finansminister og skulle forhandle gældspakker på plads med blandt andre EU. Han har siden da blevet noget nær en intellektuel superstjerne, ikke mindst på grund af sin ukuelige kritik af EU, sit forfatterskab – og sin motorcykel.
I bogen Samtaler med min datter om økonomi, som er skrevet i 2013 men lige er udkommet på dansk, giver han en medrivende introduktion til kapitalismen og dens historie. Varoufakis’ motto i bogen er, at økonomien er for vigtig til at overlade til økonomerne, og han lykkes med sin mission om at åbne op for de diskussioner, der er så politiske, at de ikke må blive overladt til ”eksperterne”.
“Økonomien er for vigtig til at overlade til økonomerne”
Varoufakis kalder sig selv en uberegnelig marxist, og man mærker tydeligt, at han har en bestemt forståelse af, hvordan kapitalismen fungerer. Uden særligt mange direkte referencer til Karl Marx, giver bogen en udmærket indføring i, hvordan man som venstreorienteret kan forstå vores nuværende situation, hvad end det handler om racisme og undertrykkelse, ulighed, pengenes politiske rolle, automatisering eller klimakrisen. Varoufakis kommer vidt omkring.
Den usikre kapitalisme
For eksempel stiller Varoufakis spørgsmålet: Hvorfor var det englænderne, der invaderede Australien og ikke aboriginerne, der invaderede England? Han insisterer på, at det ikke var på grund af nogen grundlæggende forskel mellem folkene men fordi de økonomiske kår i England og Europa generelt havde først til komplekse stater med våbenteknologi og hære. Det var derfor Europæerne blev koloniherrer og ikke aboriginerne.
At det er den økonomiske virkelighed, der er grundlaget for resten af den sociale verden, er en rød tråd i bogen. Varoufakis beskriver profitmotivet som den drivende kraft i kapitalismen, og han fortæller hvordan ”frigivelsen” af de stavnsbundne bønder førte til at arbejderne endte som slaver af deres gældsforpligtelser – Ligesom doktor Faustus i det berømte skuespil fra 1600-tallet, der sætter sig i gæld til djævelen ved at love sin sjæl i bytte for 24 års fuldkommen magt og ubegrænset nydelse.
Fordi profitten er så vigtig, er bankfolk blevet en slags tidsrejseagenter, der henter profit fra fremtiden og låner den ud til driftige iværksættere. Det er selvfølgelig en risikabel forretning, for hvad nu hvis profitterne ikke kommer? Derfor tager bankfolkene sig betalt i form af renter. Det er denne afhængighed af fremtidigt afkast, som gør penge – og for så vidt også arbejdskraft – til en besynderlig vare, som ikke er værdsat for sin egen skyld. Det er også derfor, der kommer tilbagevendende kriser i kapitalistiske økonomier.
Det er gennemgående for bogen, at Varoufakis ser med beklagelse på de store teknologiske spring, der har fundet sted i verdenshistorien. Det lader til at de nye former for ulighed, de har bragt med sig, komplet overskygger det faktum at mange mennesker har fået det bedre som følge af dem. Her var Marx anderledes optimistisk, også hvad angår kapitalismen.
Varoufakis finder desuden en mærkelig trøst ved at kapitalismen trods alt har tilbagevendende kriser. Han sammenligner det med Ikaros, der efter at have prøvet sig frem med sine menneskeskabte vinger, flyver for tæt på solen og falder ned. På samme måde må den kapitalistiske økonomi med jævne mellemrum starte forfra efter en krise er indtruffet, og det betyder, at arbejdskraften ikke bliver fuldstændig overflødiggjort og arbejderne efterladt på historiens perron.
Frygten for robotterne
Den stigende automatisering er noget, der påvirker økonomien og dermed de samfund vi lever i i dag. Bogen bærer på det område præg af at være skrevet for flere år siden i konteksten af den græske gældskrise. Varoufakis beskriver hvordan automatiseringen kommer af, at den enkelte kapitalist forsøger at få sig en konkurrencefordel, men at det i virkeligheden gør arbejdere mere og mere overflødige og arbejdet mere mekanisk. Han taler sarkastisk, om at nogen er begyndt at drømme om en tid, hvor alle kedelige jobs endelig er automatiseret. Han argumenterer for, at udviklingen snarere går i retning af en mere ulige fordeling af de goder, der bliver skabt af robotterne.
På dette punkt går Varoufakis i dialog med Marx, som han citerer for at kalde maskinerne en ”kraft vi må bøje os for”. Andre steder lader Marx dog til at se den teknologiske udvikling som nødvendig for, at arbejderne overhovedet kan sætte fri. Først når der ikke er behov for arbejdskraft for at producere goder, kan man nedbryde de hierarkiske strukturer, der i dag får arbejderne til at arbejde, ligesom det bliver svært for de herskende klasser at fastholde deres privilegier. Den diskussion er nået længere i dag, hvor automatiseringen ses tydeligere, end da bogen blev skrevet for seks år siden.
Demokratisér det hele
Samtidig med at den er en indføring i, hvordan kapitalismen fungerer, peger bogen også fremad mod det Varoufakis kalder en ny og anerledes stor forandring. Hidtil er verdenshistoriens store brud, som landbrugets indførsel og industrialiseringen, kommet af nød og har ført elendighed og ulighed med sig. Efter finanskrisen og med udsigt til automatisering og klimakrise, argumenterer Varoufakis for, at vi står over for et valg. Nogen argumenterer for at løse sociale og klimamæssige problemer ved at gøre alting til varer. Alternativet, ifølge Varoufakis, er at underlægge alting demokratisk kontrol. Varoufakis vælger det sidste.
Varoufakis’ bog er tankevækkende læsning. Visse steder drager han lidt for hurtige konklusioner, men det er at forvente af en bog på ikke mere end 200 letlæselige sider. Hvis man ikke kender så meget til marxistisk teori på forhånd, giver bogen en forståelig introduktion, som kommer ind på mange politiske områder. Hvis man derimod allerede er en garvet marxist, gemmer der sig også guldkorn i bogen, og specielt de mange litterære referencer sætter kapitalismen under et nyt lys. Med denne bog i tasken kan vi hoppe på motorcyklen og tage med den uberegnelige marxist på tur mod store forandringer.
Titel: Samtaler med min datter om økonomi
Forfatter: Yanis Varoufakis
Forlag: Klim
Vejledende pris: 299,95