Af Christian Bak og Jacob Klivager Vestergaard
SFU’ere har siden 2012 været deltagere på danske banks generalforsamling. I år var ingen undtagelse, hvor der var stillet 3 forslag fra SFU’s kritiske aktionærer. Aktivisten fulgte begivenhederne.
På vej mod Danske Banks generalforsamling har 8 SFU’ere fundet vej til de fine habitter der dækker de hvide t-shirts med guldskriften ”Ingen kvaler – ungdommen betaler”. De unge kom igen lidt i fokus, men det kommer vi ind på senere. For i indgangen blev aktivisten mødt med umiddelbart veltilfredse ansigter, hvilket er med god grund da de finansielle resultater viser en indtægt på 48 mia. kr, hvilket er en stigning fra 2015 på 5 %. Nettoresultatet var for Danske Bank på 19,9 mia. kr., hvilket fortæller noget om hvor meget profit Danske Bank har haft det seneste år.
SFU’erne havde blandt andet stillet forslag om at 5 % af overskuddet kunne bruges på investeringen i grøn teknologi. I det henseende ville Danske Bank skulle have investeret 1 mia. kr. i grøn teknologi i år, hvilket svarer til cirka 30 vindmøller som kan give strøm til 40.000 husstande.
De to resterende forslag var krav om at banken skulle offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker, som en sikkerhed for at der blev givet ligeløn til bankens over 19.000 ansatte, og et forbud mod at bestyrelsen fremover kan have adgang til medarbejderaktieoptioner, der ellers kunne give dem udsigter til store bonusser ifm. børsnotering og salg af dattervirksomheder.
På talerstolen kom der også flere kendte talere fra venstrefløjen. Enhedslistens Frank Aaen blev ikke just modtaget med klapsalver, men derimod virkede det til at aktionærerne så det som et mildest talt morsomt indlæg.
Tonen på generalforsamlingen var som udgangspunkt god og da aktivisten spurgte nogle af aktionærerne rundt omkring blev SFU taget godt i mod og de hyldede som udgangspunkt debatten samt tog godt i mod SFU’s tilstedeværelse.
Inde til generalforsamlingen blev tonen dog hurtigt en anden da Frank Aaen (Ø) og Lisbeth Bech Poulsen (SF), repræsentanter fra kritiske aktionærer gik på talerstolen. De stillede spørgsmålstegn til bankens ageren der i finanskrisen stod til konkurs fik stillet midler til rådighed fra fællesskabet i staten. Banken har de seneste år haft et samlet overskud på over 150 mia., hvor en stor del af overskuddet er blevet udbetalt til aktionærerne samt hvorfor der var så stort overskud i banken når bidragsydere og bankkunder blev pålagt nye gebyrer.
Da SFU gik på talerstolen for at tale om de 3 stillede forslag om offentliggørelse af kønsopdelt lønstatistik, loft på medarbejderaktieoptioner og 5 % investering i grøn omstilling af overskuddet, blev de modtaget noget af den samme skepsis som kritiske aktionærer. Bestyrelsen havde nemlig på forhånd indstillet samtlige af de unge socialisters forslag til forkastelse.
Den første på talerstolen var Anna Brændemose Østergaard, SFU’s landssekretær. Hun talte for forslaget om at Danske Bank skal offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker. I sin tale lagde hun særligt vægt på, at Danske Bank som den største bank i Danmark kunne være et forbillede til andre virksomheder, og vise at de tager ligeløn seriøst. I bestyrelsens motivation for at forkaste forslaget stod der bl.a. at samarbejdsudvalget mener, at der er en fin balance mellem mænd og kvinders løn, hvorfor der ikke var nogen grund til at offentliggøre statistikkerne. Hertil påpegede landssekretæren dog, at hvis de ikke havde noget at skjule, hvorfor så ikke lægge det frem?
Den anden SFU’er på talerstolen var Nanna Bonde, landsformand for SFU. Hun talte om det nok mest tekniske forslag, der var stillet. Nemlig forbuddet mod at den beslutningskompetente ledelse i banken kunne eje medarbejderaktier. Forslaget skulle sikre for fremtiden, at der ikke er enkeltmedarbejdere, der kunne sidde i en situation, hvor de har udsigter til selv at få millionbonusser, når de skal tage stilling til spørgsmål om børsnoteringer og salg i virksomheden. ”Man kan næppe forvente at det er de samfundsrigtige beslutninger, der vil blive taget i sådanne situationer”, lød det bl.a. fra formanden.
Den tredje og sidste kritiske aktionær på talerstolen var Victor Ottosen, som talte for at Danske Bank skulle gå forrest i den grønne omstilling og fremover investere 5% af overskuddet i grøn teknologi. Han pointerede bland andet, at Danske Bank selv skriver at, vi er ”sammen om fremtiden” på forsiden af deres eget årsmagasin. Det skulle de tage og vise, at de mener, og gøre noget for vores klode, inden altødelæggende klimaforandringer rammer.
Hverken bestyrelsen eller de andre aktionærer kunne desværre støtte nogen af forslagene. Faktisk var det kun 2,33% af stemmerne, der var for forslaget om kønsopdelte lønstatistikker, og kun 0,1% og 0,05% der hhv. var for forslagene om medarbejderaktieoptioner og investeringer i grøn omstilling.
