”Der er ikke nogen overenskomst, så i princippet bryder de ikke loven dér. Men det betyder bare ikke, at mine vilkår ikke er dårlige. Jeg får 50 kroner i timen uden tillæg.” Anna er 16 år, er netop blevet færdig med 9. klasse, og er ungarbejder i en blomsterhandler i København. Anna har ikke nogen kontrakt på, at hun arbejder der. Hun arbejder konsekvent over det timeantal, hun egentlig må. Jeg har aftalt at mødes med hende og høre hendes historie over noget kaffe på nogle lokaler på indre Nørrebro. Anna er gået med til at fortælle om sine arbejdsforhold, men foretrækker at være anonym. Hendes rigtige navn er kendt af redaktionen.
”Feriepenge – der er jo ingen garanti for, at de rent faktisk findes, når jeg stopper på det her arbejde.”
Anna har ingen kontrakt på, at hun arbejder i blomsterhandleren. Anna har arbejdet der i 4 måneder, og har ifølge loven ret til en kontrakt, da hun har arbejdet der i over en måned og arbejder mere end 8 timer om ugen. Uden kontrakt har Anna ingen garanti eller nogen dokumentation på, at hun rent faktisk arbejder i blomsterhandelen. Der er heller ikke nogen sikkerhed, hvis der skulle ske noget på arbejdspladsen. Når hun er stoppet, kan hendes arbejdsgiver sagtens påstå, at hun aldrig har arbejdet der, og nægte at give hende feriepenge, som hun siger: ”Feriepenge – der er jo ingen garanti for at de rent faktisk findes, når jeg stopper på det her arbejde.”
Jeg spørger Anna, om hun har snakket med sin arbejdsgiver omkring at få en kontrakt. Chefen har flere og flere gange lovet hende en kontrakt, men det er aldrig kommet længere. Da hun spurgte efter en medarbejdersamtale, satte chefen samtalen på en dag, hvor hun specifikt havde bedt om fri. Generelt er det også svært for hende at komme i kontakt med sin chef. Anna siger blandt andet, at det ”også er et problem, fordi jeg kan ikke konfrontere min chef med det. Tit er min chef ikke på arbejdspladsen, og der er ikke nogen daglig ledelse eller lignende. Ofte er det bare mig og en kollega, der står der. I går var det første gang, jeg så min chef i 3 uger.”
Ingen overenskomst
Når jeg spørger ind til Annas løn, svarer hun, at der ”ikke er nogen overenskomst, så i princippet bryder de ikke loven dér. Men det betyder bare ikke, at mine vilkår ikke er dårlige. Jeg får 50 kroner i timen” Og det er uden nogen weekend- eller aftentillæg. Til jobsamtalen fik hun at vide, at hun ville få en lønforhøjelse, når hun havde arbejdet der i et stykke tid. Men hun har ikke kunnet få en medarbejdersamtale med sin chef, så hun har ikke kunne bede om den lønforhøjelse. Anna fortæller desuden, at hun havde en prøvevagt første gang, som hun ikke er blevet betalt for. Altså har hun arbejdet gratis. På et fritidsjob har man ellers krav på fuld løn under oplæring og prøvevagter.
Anna er lige gået ud af 9. klasse. Anna startede i blomsterhandelen, mens hun stadig gik i skole. Derfor måtte hun højest arbejde 12 timer om ugen. Når jeg spørger ind til Annas arbejdstider svarer hun ”for det meste arbejder jeg 13 timer om ugen, men det er hændt, at jeg har fået dobbelt-op weekend to uger i træk.” Det betyder, at hun nogle uger kommer helt op på 17 timer – 5 timer over hvad man må. Hun fortæller også om en kollega, der ligesom hende lige er gået ud af 9. klasse, men nogle gange har arbejde hele 20 timer, mens hun gik i skole.
”Jeg har også hold i nakken og har skullet til lægen med det”
Og Annas eksempel er langt fra enkeltstående. Ifølge undersøgelser fra Jobpatruljen oplever 82% af alle ungarbejdere brud på regler og love, der skulle beskytte deres rettigheder. Mange af ungarbejderne har deres første kontakt med arbejdsmarkedet, og kender derfor ikke til sine rettigheder. Jeg spørger Anna, hvordan hun har det med, at så mange oplever brud på deres rettigheder. ”Det overrasker mig bare ikke”, svarer hun og fortsætter ”Jeg tror også det er mange små lokale arbejdsgivere, der ikke er klar over, at de skal instruere i, hvordan man løfter og så videre. Det er jeg i hvert fald ikke blevet instrueret i. Jeg har også hold i nakken og har skullet til lægen med det.” Undersøgelsen fra Jobpatruljen viser, at 37% af ungarbejderne ikke modtager instruktion i hvordan man skal løfte og skubbe korrekt.
”Det er underligt, at man ikke får det at vide, når der er så mange unge, der har et fritidsjob.”
Jeg prøver at spørge ind til, hvad Anna ser som løsningen på problemet. Her svarer hun, at i blomsterbranchen burde alle butikker tilknyttet Interflora få en overenskomst. Hun mener, at på den måde ville man kunne ”få uppet mange af blomsterbutikkernes krav og vilkår.” Anna tror også det ville hjælpe, hvis vi kunne informere ungarbejdere mere omkring deres rettigheder på arbejdsmarkedet. Tit er det ungarbejderens første kontakt med arbejdsmarkedet, og de kender ikke til deres rettigheder. ”Det er underligt, at man ikke får det at vide, når der er så mange unge, der har et fritidsjob.” Derfor ville det være en start, at informere omkring unges arbejdsrettigheder, og fortælle, hvor de kunne få mere at vide.
Annas historie er bare en blandt mange omkring dårlige arbejdsforhold for unge. Når 82% af ungarbejdere oplever brud på regler, der skulle have beskyttet dem, er der noget grundlæggende forkert. Det er ikke bare et enkelttilfælde, men et helt system af dårlige forhold på arbejdet, som må blive ændret.
Vi slutter interviewet. Kaffen er gået hen og blevet halvkold, men jeg drikker hurtigt den sidste slat. Anna forlader lokalerne på Nørrebro og skal senere på dagen tilbage på arbejdet i blomsterhandleren.
