For mig er DR en underholdningsudbyder, der tilbyder dokumentarfilm om danmarkshistorien, x-faktor, danske dramaer om skilte par i 40’erne, der har det svært med kærligheden og filmatiseringer af de krimiromaner, jeg køber til min far i fødselsdagsgave.
Det er ikke sikkert, at det er det rigtige billede. Jeg ser nemlig ikke DR. Det er ikke kun på grund af indholdet, men også fordi, jeg ikke kan se de programmer jeg har lyst til, når jeg har lyst til det.
Licensen til DR er bare en flad bundskat på 200 kr om måneden, som min kæreste og jeg skal betale, fordi vi er almindelige mennesker med internetadgang. Men vi får ikke noget ud af den. Licensen er noget vi giver til de gamle.
Jeg er 25 år. Tv-apparatet røg ud da jeg var 21 år, fordi jeg ikke brugte det længere. Det er ikke fordi jeg bare læser bøger, og leder efter det “ægte”, indlevende og fantasifulde i min underholdning. Det er sådan set mere fordi, tiden er løbet af flow-tv, hvor udsendelser kommer på bestemte tidspunkter og man ikke selv kan bestemme, hvad man vil se hvornår. Jeg ser masser af film, tv-serier, dokumentarer og videoklip til de nyheder jeg læser. Men det foregår når det passer mig, gennem udbydere, der giver mulighed for streamning eller downloads.
Alltid tilgjengelig
Inden nogen bryder ud, i “ungdommen forstår ingenting. Man kan da se DR’s programmer online.” så kommer her forklaringen her:
DR’s programmer kan nemlig ikke ses på dr.dk, når man har lyst til det. Selv DR’s egne produktioner, bliver kun liggende på websitet i en tidsbegrænset periode. Jeg tør ikke starte med at se en tv-serie på DR, for jeg kan ikke vide, om det næste afsnit er “udløbet”, når jeg vil se det. Ser vi på programmerne på websitet, er det ofte sådan at afsnit et og to, af tv-serier ikke længere er tilgængelige, mens afsnit 3 er markeret med en gul breaking bjælke med “21 timer tilbage”.
Jeg har lige set SKAM. Den kan ses på NRK (Det norske svar på DR), og er markeret med “Alltid tilgjengelig”. I modsætning til den danske public service udbyder, har den norske fat i den lange ende. Selvfølgelig skal man ikke fjerne de gamle afsnit af en tv-serie eller dokumentarprogrammer fra sidste år, for at kan jo være folk fik lyst til at se dem. Det virker ret selvindlysende, men det er det åbenbart ikke for DR.
Desværre har nordmændene nu valgt at lukke for udenlandske brugere. Så jeg må nu ud i at omdirigere min ip, når SKAM sæson 4 kommer. Men det ændrer ikke på at NRK er langt foran DR.
Binge-watching er en helt almindelig måde, at bruge videobåret underholdning på i dag. At se tv-serier eller flere film ud i en lang køre, er en ganske hyggelig måde at bruge tiden på en søndag med tømmermænd.
Det giver DR desværre ikke mulighed for, fordi serierne og særligt de gamle sæsoner ikke er tilgængelige længere. Derfor vælger flere unge netflix, HBO eller andre udbydere, der passer til vores behov og vaner.
Danskhed er ikke DF
DR’s underholdning er ikke noget jeg burger. Jeg har aldrig set “Ditte og Louise”, men kvinder der er lidt ældre end mig, brokker sig gevaldigt på facebook over, at DR har sløjfet serien. Og den lød faktisk ret fed. DR’s kanalchef Pil Gundelach Brandstrup undskylder lukningen af serien med, at hun skal sikre et “mangfoldigt indhold”. I sit svar til de vrede seere skriver hun på facebook:
“I 2017 giver DR1 plads til andre tematikker – eksempelvis Danmarkshistorien, sukkersyge, hjemløse, danskhed og ikke mindst en ny dramaserie med titlen ‘Herrens veje'”.
Det er den mest konservative-middeklasse-
Generelt giver DR ikke rigtigt et indtryk af, at de har noget at tilbyde mig. Udviklingen synes at gå mod at please DF segmentet, og der lader ikke til at være en interesse i at tilpasse sig yngre generationers medievaner.
DR kan ikke overleve uden unge
DR skal naturligvis have seere, for at det kan forsvares, at vi fælles skal betale for det. Jeg er helt med på, at der er flere tv-seere, der er ældre end mig, og synes at danske-dramer og tematorsdag om sukkersyge er the shit. Det skal der selvfølgelig være plads til – og der skal, naturligvis også være mest underholdning til dem, der er flest af.
Men jeg betaler også for DR, og jeg får desværre ikke noget ud af det.
Jeg betaler for at andre kan bruge et gammeldags produkt med et kedeligt indhold.
Der bliver af naturlige årsager flere og flere danskere med ungdommelige underholdningsvaner og dermed også flere og flere, der dropper DR til fordel andre udbydere. Der bliver af naturlige årsager flere der har det som mig. De føler de betaler for et produkt, de ikke ønsker at bruge.
På sigt vil dette true DR’s eksistensgrundlag. Hvorfor skal man betale for noget, man aldrig kommer til at bruge? Hvorfor skulle man betale for DR, når man hellere vil betale for HBO?
Plads til alle er ikke dyrt
DR behøver ikke dø. DR kan vælge at overleve, og hive seerne tilbage. Det vil ikke være dyrt, at investere i at få folk med moderne medievaner tilbage i folden. I første omgang, kunne vores public service udbyder, lade deres egne produktioner blive på websitet ubegrænset. Og i næste ombering kunne de købe lidt længere licenser på udenlandsk indhold, så hele programserier kunne ligge fremme på en gang, så der ikke blot er adgang til et halvt eller et kvart produkt.
Der er massere af dygtige medarbejdere på DR og i fremtiden kunne der måske endda også blive produceret en dansk tv-serie på niveau med SKAM. Men så længe DR’s underholdning ikke udbydes frit tilgængeligt på nettet, vil det være irellevant, at lave kvalitets-tv til yngre brugere.
Der er potientiale for DR i fremtiden, men det kræver en omstilling til at kunne rumme forskellige menneskers medievaner. Jeg ønsker mig et DR, der også kan tilbyde mig, noget for pengene.
