Af Sofie Lippert, Landsledelsesmedlem i SF Ungdom og studerende på Århus Universitet
Da jeg gik i 2.g blev en af mine bedste veninder udsat for hævnporno. Den slags med en jaloux ekskæreste, der ville gøre alt for at få hendes opmærksomhed og såre hende. Jeg kunne skrive en hel roman om, hvad det har gjort ved hende, men det har mange gjort før mig, og de har gjort det langt mere kvalificeret, end jeg ville kunne. I stedet vil jeg fortælle lidt om, hvad det gjorde ved mig, og hvad det gør ved tilliden i vores samfund.
For nylig sagde en børnepsykolog i Berlingske, at det ikke var synd for unge, når deres billeder blev delt på nettet mod deres vilje. (http://www.b.dk/nationalt/boernepsykolog-det-er-ikke-synd-for-dem-naar-de-kommer-og-er-kede-af-at-deres) Han mener, at forældrene skal fraråde deres børn at dele nøgenbilleder af sig selv, og sammenligner det med at lære sine børn ikke at køre for stærkt: ”Vi siger til dem, at de ikke må køre for stærkt, og så er det ikke synd for dem, når de kommer og har fået en fartbøde.”
Sammenligningen er for mig absurd. Det er ulovligt at køre for stærkt. Det er ikke ulovligt at tage billeder af sig selv. Det skader andre, når man kører for stærkt. Det skader ingen at tage billeder af sig selv. Til gengæld er deling af nøgenbilleder noget af det mest skadelige, man kan udsætte nogen for på nettet.
Det store farlige internet
Min veninde sendte aldrig billeder af sig selv. Han tog dem. Hun bad ham slette dem. Han delte dem.
Hævnporno handler ikke om det store farlige internet, hvor dine billeder pludselig er alles. Det handler om misbrug af tillid. Vi har en kultur i vores samfund, der gør at hun skammer sig, når hun skal fortælle om det. En kultur hvor at stole på et andet menneske frarådes.
Jeg hører ofte, at det er naivt at lade den slags billeder blive taget. Og måske er det naivt. Men det er også naivt at låne sin telefon ud til en fremmed på gaden. Det ville jeg til enhver tid gøre alligevel. Vi forventer, at fremmede mennesker leverer vores telefon tilbage, hvorfor skulle vi så ikke forvente, at vores allernærmeste holder vores billeder og beskeder for sig selv?
Den dag min veninde fortalte, hvad der var sket, var der noget, der ændrede sig hos mig og mange andre af vores venner. Ikke noget i nærheden af det, der skete inde i hende, men alligevel et lille skridt væk fra tilliden til andre mennesker. Et lille skridt tættere på at hoppe med på, at ”mænd var idioter”. For det var sådan, det føltes. Som om hele det mandlige køn havde vendt sig imod os. Når der fandtes hjemmesider med det ene formål at ydmyge unge piger vha. deres billeder og kontaktoplysninger, så dalede troen på ligestilling drastisk.
Hævnporno i et retssamfund
Forstå mig ret; jeg mistede ikke tilliden til alle mænd. Jeg ved, at mænd er lige så forskellige som kvinder, og at der derfor findes masser af mænd, jeg kan stole på. Jeg ved bare ikke hvilke. Derfor handler dette (i denne omgang) ikke om køn, men om respekt og tillid.
Men hvad skal vi gøre? Kan vi gøre andet end at fraråde unge at tage den slags billeder?
Man kan starte med at lære de unge om privatliv. Fortæl os helt tidligt i puberteten, at vi alle sammen har ret til vores egen krop. At ingen nogensinde kan bestemme over en andens krop. At man ALDRIG deler personlige oplysninger og billeder uden (ædru) accept. Det er sikkert cirka lige så effektivt som at fortælle os, at vi ikke skal tage de billeder.
Og det er selvfølgelig rigtigt. Man kan altid bare råde unge mennesker til ikke at tage billeder af sig selv, ikke at gå alene om natten, ikke tage for korte kjoler på, ikke låne deres telefoner ud, ikke efterlade deres taske, når de går på toilettet i toget, men på den måde får vi ikke et bedre samfund.
Det bliver ikke bedre af, at vi opfordrer folk til ikke at gøre sig til potentielle ofre. Så får vi blot et samfund, hvor vi alle går rundt i en konstant tilstand af angst. I stedet skal vi opdrage vores børn og unge til at respektere hinanden. Og det er måske naivt og blåøjet kun at gøre dette – men det er da i hvert fald en accept af vores retssamfunds forfald, hvis vi accepterer, at det er ens eget ansvar at undgå overgreb og krænkelser.
