Quiet er en af de vigtigste biroller i spillet ”Metal Gear Solid V: Phantom Pain”, og som navnet antyder, er hun meget stille. Faktisk siger hun ikke noget. Dette passer meget godt med, at hun er en snigskytte, som ikke må blive opdaget.  En anden ting, spilproducenten Konami har fundet på, er at hun trækker vejret gennem huden. Det giver på en måde også mening fordi så ryster hendes våben ikke når hun prøver at sigte i takt til vejrtrækningen. Det betyder selvfølgelig, at hun ikke kan have andet tøj på end undertøj, ellers kan hun ikke få vejret.

Problemet er bare, at denne karakter kun er designet for, at heteroseksuelle mænd kan kigge på hende. Hun er et perfekt eksempel på objektiviseringen af kvinder i spil. Man er endda gået så vidt som at finde en undskyldning for, at hun ikke skal sige noget. Man ville aldrig se en mandlig snigskytte rende rundt i underbukser, fordi han trak vejret gennem huden eller tage hans stemme, bare fordi han var en Stealth-karakter. Hvis man skulle være et sekund i tvivl om, at Quiet er en figur lavet til at skulle nydes af mænd, så prøv at se denne scene, der er med i spillet:

Ud over at Konami vist har glemt, at våd hud må være væsentligt sværere at tække vejret gennem end hud med tøj på, så bliver hun tydeligt vist som en person, der er til for manden. Både beskueren, der spiller spillet, men også hvordan hun bliver noget seksuelt for hovedpersonen i spillet ”Venom Snake”. For at understrege, hvor åndssvag en scene, det er, er der nogle mennesker, der i fornævnte scene har byttet Quiet ud med en anden person i spillet ved navn Revolver Ocelot:

Kvinder som sexobjekter

Det er ofte set, at kvinder bruges som sexobjekter som et forsøg på at vise et modent eller et ikke-politisk korrekt miljø. Stripklupper er ikke sjældent set i digitale spil, for ikke at tale om prostituerede, menneskehandel med kvinder eller på anden måde at vise seksualiserede kvinder. Problemet med dette er, at medier og kultur er med til at forstærke de normer, der allerede er i samfundet.

En meget brugt måde at lave en hovedpersonens personkarakteristik er at bruge sex. Det er der i udgangspunktet ikke noget galt i.  Problemet er, at hovedpersonen i spil er næsten altid en mand. Så den sex, der er med, er næsten altid med for at vise mandens personkarakteristik. Man skal også huske på, at spil ofte består af nogle mål, man skal opnå, for så at komme videre i spillet. Derfor vil sex ofte fremstå som en præmie til den person, som spiller det digitale spil, ved at spilleren får lov til at se på sex, fordi spilleren løste opgaven.  Derfor skal man være meget opmærksom på at man fokuseree på forholdet mellem personerne og ikke på selve det seksuelle, hvis man endelig skal have sex med i spillet. Man skal give udtryk for, at det er et valg, kvinden tager, mere end at det er en afbetaling for, at manden redede hende eller valgte de rigtige svar i en dialog.

Et grelt eksempel er i Grand Theft Auto IV, hvor man kan få en privat dans af en stripper på stripklubberne. Her er der så et minispil, hvor det går ud på, at man rører ved kvinden, uden at sikekrhedsvagten opdager det. Hvis man får rørt nok ved kvinden, så er præmien, at hun vil mødes med hovedpersonen bag stripklubben og følge en til hendes lejlighed, hvor man har sex.

Vold mod kvinder

Når man ikke bare skal have et miljø, som ikke er politisk korrekt, men man gerne vil prøve at fremhæve at miljøet er dystert, bruger man ofte vold mod kvinder. I digitale spil er vold mod kvinder som udgangspunkt ikke noget problem. Problemet bliver, når kvinden bliver udstillet som et offer og ikke har lige muligheder som manden at være voldelig. Alt lige fra tilfældige hændelser i Watch_Dogs, hvor man skal redde kvinder fra at blive myrdet af sin kæreste, til spillet Hitman Absolution, hvor man kan bruge en myrdet kvinde i bikini til at lokke politiet væk fra én. Rigtigt ofte blandes vold mod kvinder og objektiviseringen af kvinder sammen, for at prøve at give verden et grufuldt udseende, som bare kommer til at virke som styrkende for patriarkatet.

Vold mod mænd bliver ofte vist meget anderledes. Når der i spil bliver gjort noget mod en man, vil manden ofte enten gøre modstand eller på en eller anden måde kæmpe fra sig, og det vil ofte være en anden mand, der er modstander. På den måde bliver manden vist som aktøren og kvinden som et objekt, der ikke kan gøre hverken for eller noget i mod den vold, der bliver begået mod hende, mens manden på en eller anden måde selv har en rolle i volden.

En verden uden patriarkatet er urealistisk

Et af de argumenter, der ofte bliver brugt for at undskylde eller retfærdiggøre, at digitale spil har ulige kønsroller er, at de afspejler virkeligheden, og at det ville være urealistisk, hvis kønnene var lige i digitale spil. Det er bare ikke rigtigt, at digitale spil afspejler samfundet. Rigtigt ofte overdriver spil kønsrollerne, eller tager de dele af samfundet, som er med til at gøre kønnene mere ulige med. Det kunne være stripklubber eller prostituerede, som er ting mange af os, der spiller spillene, ikke har noget at gøre med i vores virkelige liv. Desuden er der også spil, hvor man ikke har problemer med, at der flyver drager rundt eller at du kan falde fra 20 meter ned i en høstak og overleve. Hvordan kan det så være, at man ikke er i stand til at acceptere lige køn, fordi de er for urealistiske?

Det skal siges, at denne artikelserie ikke er skrevet, fordi jeg synes, at man skal stoppe med at spille digitale spil. Jeg har selv fået en stor del af min viden om digitale spil, fordi jeg spiller rigtigt meget, og de fleste af de spil, jeg skriver om i artiklen, er også spil, jeg har spillet og synes har været sjove. Artikelserien er skrevet for at gøre folk opmærksomme, på hvad man skal lægge mærke til. Hvis man er opmærksom på problemerne i medierne, vil de også påvirke én mindre. Man skal også huske, at jeg tager eksempler på spil, eller dele af spil, som fungerer sexistisk. Det betyder ikke, at andre dele af spillet ikke er okay, eller at der ikke findes digitale spil, som viser køn på en ordentlig måde.

Skriv en kommentar