Af Rasmus Mols
Danmark har tabt en fridag – men vi kan vinde en uge, hvis venstrefløjen fokuserer på den lange kamp. Mette Frederiksen fortæller os, at vi skal glemme idéen om at arbejde mindre. Den offentlige reaktion imod afskaffelsen af Store Bededag, viser os dog, at folket er uenig.
Som SFU´er var jeg splittet over spørgsmålet om en folkeafstemning i forhold til store bededag. På den ene side synes jeg, at det var en god nok grund til at trække kortet, regeringen fører et direkte angreb på den danske model.
På den anden siden må jeg dog være mit parti tro, og anderkende at det kunne have haft dybe konsekvenser i vores polariserede populistiske tider. Det er naivt at tro, at en folkeafstemning denne gang ville have forblevet den eneste, som det var i 1963, da jordlovene blev sat til folkeafstemning. Den politiske situation i dag er anderledes; vi har flere partier på den populistiske højrefløj, der, ligesom Glistrup gjorde det, vifter flittigt med folkeafstemningskortet. Modsat Glistrup har vi dog nu præcedens for, at hele højrefløjen (og dele af venstrefløjen) vil stå bag en højrepopulistisk agenda.
Det er langt fra umuligt, hvis præcedens atter brydes, at højrefløjen vil støtte folkeafstemninger imod fremtidig progressiv lovgivning. At folkeafstemning blev taget op som en mulighed, men for eksempel ikke gjorde det i 2013 under lærerlockouten, er endnu et eksempel på den forøgede polarisering SVM-regeringen har medført.
Som Jacob Mark pointerede på Facebook, har Lars Boje allerede forsøgt dette over et lovforslag angående børnetilskud. Med den rabiate anti rød-bloks retorik vi så under valgkampen, er det så virkelig utænkeligt, at V og K ville skrive sig på sådanne folkeafstemninger?
Der er noget paradoksalt over Enhedslisten sort-hvide politikforståelse, der – med rette vil jeg som dogmatisk SFU’er mene – ser venstrefløjen som moralsk gode, og højrefløjen som moralsk onde, men som samtidig underkender frygten for, at de onde vil bruge folkeafstemninger til onde formål. Folkeafstemninger er af natur et reaktionært redskab – bare se til Schweiz, hvor progressive reformer praktisk set er umulige at indføre grundet letheden af at stille nationale folkeafstemninger.
Lige i denne situation er det reaktionære redskab brugt til en venstrefløjs-mærkesag, men vi skal ikke regne med, at det altid vil forblive sådan, i vores populistiske tider.
Jeg forstår argumentet om, at frygten for et fremtidigt backlash er meget hypotetisk, hvorimod Store Bededag stadig står stærkt i hukommelsen. Jeg tror dog, at venstrefløjen vil have sundt af et mere langsigtet perspektiv. Venstrefløjen har siden 80’erne været i defensiven, i forsvar for velfærdstaten og arbejderbevægelsen. Vi har hoppet fra forsvarsmur til forsvarsmur og bare set mere og mere tilbagegang.
Om man støttede en folkeafstemning eller ej, har vi brug for at skabe et mere langsigtet og positivt narrativ, nu hvor vi er kommet ud på den anden side af Store Bededags-cirkusset. Hele min kritik af folkeafstemningen som redskab, er nemlig afhængig af at venstrefløjen rent faktisk kommer med et langsigtet projekt.
Hvis man mener at en folkeafstemning ville være en stopklods for fremtidig progressiv politik, så skal man så sandelig også fremlægge, hvad den politik er, man er så bange for, kunne blive fanget bag potentielt fremtidigt parlamentarisk deadlock.
Vi har de sidste par måneder netop lært, at en sund balance mellem liv og arbejde, frihed og helligdage er ting, den almindelige dansker går op i.
I årtier har arbejdstiden været fastlagt, og i deres fjernelse af Store Bededag, har regeringen bevist, at det ikke er en urokkelig naturlov, desværre fordi de har ændret den negativt. Det åbner dog også op for, at man kan ændre den positivt.
Jeg drømmer om og håber på, at hele denne proces kan være en katalysator for, at fagbevægelsen atter vil tage debatten om sænkelse af arbejdstid op. Hvad hele debatten har fortalt os er, at folk gerne vil have fritid. Folk vil gerne have ro på. Nu er døren åbnet for, at den ikke længere ligger fast som en naturlov. Et positivt projekt, om hvordan vi kan gøre folks liv bedre, fremfor et rent defensivt projekt er nødvændigt.
Fagforeningerne og venstrefløjen på Christiansborg, bør gribe nuet. Hvorfor have Store Bededag, når vi kan have reduceret arbejdstid og 4-dages arbejdsuger i stedet?
