Om 112 dage åbner valgstederne til kommunalvalget 2017. Rundt i landet arbejder partiforeninger allerede nu på højtryk for at få så mange som muligt ind i byrådene. Men hvordan er det at være ung i byrådet – kan man få sine visioner igennem, og bliver man overhovedet hørt, hvis ikke man er ca. 60? Jeg har snakket med Ingrid Marie Sylte Isachsen. Isachsen var 18, da hun i 2015 blev valgt til Trondheim byråd for Sosialistisk Venstreparti (SV), der er den norske pendant til SF. Hun fortæller om det at være ung kvinde i Trondheim byråd, hvordan den blå regering gør politiske tiltag svære, og om en kommune, der gør en indsats mod sexisme.
”Hun tog det meget alvorligt– det var en kultur vi skal have gjort op med.”
Skypeforbindelsen er dårlig og mit norsk er rustent – hvis det nogensinde har været eksisterende. Isachsen fortæller om Trondheims borgmester, Rita Ottervik fra Arbejderpartiet (det norske Socialdemokrati), der har prøvet at gøre noget imod sexisme internt i byrådet. I sidste valgperiode havde det været virkelig slemt, og det nåede til et punkt, hvor ”borgmesteren samlede alle unge kvinder i kommunalbestyrelsen op på hendes kontor og sagde ”Fortæl mig hvad problemet er”. Så tog de en grundig runde for at få gjort op med den kultur. Hun tog det meget alvorligt– det var en kultur vi skal have gjort op med.” Her siger Isachsen, at det ikke kun har været venstrefløjen, men også højrefløjen, der har taget sexismen alvorligt: ”I Trondheim bystyre er der utroligt mange stærke kvinder, der har sagt, at dette her er ikke okay. Og de unge på højrefløjen også meget bevidste om det. Så vi har delvist fået gjort noget ved problemet, men det har taget lang tid at komme hertil.” Men det betyder ikke, at sexismen er væk i byrådet. Isachsen får stadig kommentarer som ”Det er så sødt, at du engagerer dig”, når hun har været på talerstolen og tale om Trondheims klimaplan. Og selvom sexisme i byrådet er blevet taget op, fortæller hun, at det særligt er unge kvinder, der får den slags kommentarer. ”Man føler ikke, at man bliver respekteret.” Men heldigvis, siger hun, er der mange unge i byrådet – der er 17 unge ud af 67 pladser. Dette mener hun også har været med til at gøre, at der er en vilje til gøre op med kulturen, hvor særligt unge kvinder får nedværdigende kommentarer. Samtidig forklarer Isachsen om netop det at være ung i Trondheim byråd. Selvom det er et ungt byråd, kan det være svært at få ens stemme hørt, fordi hun er ung, men at det ”…varierer meget i de forskellige grupper. I SV’s gruppe føler jeg, at min stemme bliver hørt og at jeg får lige meget at sige som de andre, mens det ofte bliver sådan at debatten i byrådet, så bliver man for tiden latterliggjort, men det varierer meget fra sag til sag. Når folk i byrådet siger at det er så sødt eller så hyggeligt at du er engageret, er det bare ikke en okay måde at behandle mig på. Der er også mange andre, der har dårlige oplevelser med det.” Hun ser dog, at det er noget, der kan ændre sig: ”Det bliver mindre og mindre heldigvis. Mange af dem, der har været der i mange år, ser at vi unge vi gør en forskel. Og at hvis vi ikke bliver hørt på samme måde som de andre, så kan vi danne flertal på andre måder fordi vi er så mange unge. Så vi kan alliere os med de andre.”
”Alle børn skal kunne blive set.”
Jeg spørger ind til, hvad Isachsen kæmper for i Trondheim kommune. Da hun i 2015 blev valgt som 18-årig, havde hun tre mærkesager: flere og bedre skolesygeplejersker; at de lokale virksomheder skal lave flere praktikpladser til lærlinge og at alle unge skal have lige muligheder, også til fritidsaktiviteter. Efter valget er det gået godt med skolesygeplejerskerne. Der er kommet et større fokus på psykisk sundhed, og der er kommet flere skolesygeplejesker i Trondheim. I forhold til lærlinge går det bedre nu end tidligere, men der er ”stadigvæk et stort forandringspotentiale.”
Der, hvor det er et problem, er i forhold til børns muligheder: ” Alle børn skal kunne være med i fritidsaktiviteter og alle børn skal kunne blive set. Men på det økonomiske kan vi se, at det er utroligt vanskeligt at gøre noget med en mørkeblå regering. Det er ikke kun noget man skal arbejde med i kommunestyret – Det er noget der skal arbejdes med nationalt.” Hun peger også på, at det er noget af det, der fortsat skal arbejdes med i byrådet. Lige muligheder er faktisk noget af det vigtigste for hende fremadrettet – det og en plan for, hvordan Trondheim skal nedsætte sit CO2-udslip: ” Vi skal kæmpe for at få nedsat i CO2-udslippet – det er noget af det allervigtigste nu. Og så skal vi fortsat kæmpe for lige muligheder, altså at børn skal have lige muligheder uanset baggrund. De er de to vigtigste sager vi har i dag.”
