Valget i USA var ikke kønt, og resultatet endnu grimmere. Alligevel var der massere at komme efter for 12 unge danske socialister. Som så mange andre ungdomspartier drog SF Ungdom på roadtrip rundt i USA. På 16 dage skulle de opleve og lære af den amerikanske valgkamp, og tage temperaturen på den amerikanske venstrefløj. Den 17-årige ’køgegenser’ Andreas Bæk var en af turens deltagere, og han giver her et unikt indblik i den amerikanske valgkamp og de store politiske bevægelser i USA.
DAG 2 – Feminisme i Brooklyn
Solen skinner, og en halvgammel mand i bare tæer byder velkommen i sin Brooklyn-lejlighed. Manden er Michael Kimmel – en amerikansk feminist, som har skrevet bogen ”Angry white men.” I Kimmels lille stue fortæller han om sit syn på feminisme.
”En af de fedeste ting han sagde, var, at man altid skal vælge kvinden, hvis man har en mand og kvinde, der er lige kvalificerede. Kvinden har nemlig kæmpet hårdere,” fortæller Andreas.
På samme måde, bør man desuden vælge sorte over hvide – hvis de er lige kvalificerede. Michael Kimmel er, som han selv siger, aktivist og dermed optimist, alligevel bekymrede valget ham. For første gang kunne man nemlig se, at nogle stemmer på en mand, udelukkende fordi han er en mand. Også i USA opleves af til en underen over mandlige feminister, men Kimmels definition på en feminist er ikke til at tage fej af:
- Man anderkender, at der er et problem i forhold til ligestilling af kønnene.
- Man vil gøre noget ved det.
Så simpelt er det.
Dag 6/7 – Kultur og watchparty i USA’s magtcentrum
I Washington fik Andreas sig en af de største personlige oplevelser på turen. Her blev det til en velfortjent pause fra valgkampen og alt det politiske. I stedet kunne Washington by nydes. For en historienørd som Andreas var det lidt af en oplevelse, at besøge USA’s magtcentrum, eller House of Cards kulisserne om man vil. En solrig slentretur gennem Washington Monument State Park, en smut forbi Det Hvide Hus og ikke mindst rundvisning i Kongressen var dog hvad det blev til, for tiden var knap. Herefter måtte fokus igen tilbage på valgkampen.
I USA afholdes mange ”watch-parties” hvor man ser tv-debatterne sammen. Et sådant arrangement fandt sted på et lokalt universitet, hvor SFU tog forbi. Her var både stemningen og støjniveauet højt. ”Folk snakkede, klappede og huede. Det var næsten som at være til en fodboldkamp,” fortæller Andreas. Det kunne dog godt mærkes, at man befandt sig i Demokraternes højborg, og at det var unge mennesker der var samlet. Når Hilary sagde noget, var klapsalverne klart højest. Alligevel var flere af amerikanerne også undskyldende overfor de danske SFU’ere. De var pinlige over deres kandidater og især måden, der blev ført valgkamp og debatteret.
Dag 8 – Til rally med Hilary i Cleveland
Udover de storopslået tv-debatter, afholdes også såkaldte ’rallies’ under valgkampen. Her holder kandidaterne taler, gerne med støtte fra lokale politikere. Tid og sted annonceres først et par dage inden, så det gælder om at holde øje og være klar. Det var SFU’ere heldigvis. ”Vi holdte øje hele tiden, og så pludselig blev et rally i Cleveland med Hilary annonceret, ikke langt fra hvor vi var” fortæller Andreas. Der måtte lige ændres lidt i planerne for at det kunne lade sig gøre, bl.a. måtte en phonebanking udskydes, men det er jo ikke hver dag man får chancen får at møde Hilary Clinton. Folk lukkes ind efter først-til-mølle princippet, så SFU’erne tog tidligt derhen for at stå i kø. Det resulterede heldigvis også i nogle gode pladser. Indenfor var stemningen helt vild. Der var høj musik, masser af kampråb og skilte med diverse slogans og demokratiske kandidatnavne. Efter en masse taler fra de lokale kandidater og politikere, kom Hilary endelig på scenen! ”Det var virkelig stort”, siger Andreas. ”Man kan næsten føle, at det amerikanske valg er en film eller et realityshow, fordi det kører så meget på TV, så det var ret vildt at se Hilary i virkeligheden.” Efter en 20 minutters tid måtte Hilary videre. 20 minutter var dog også nok til at omvende Andreas til en Hilary-fan.
Dag 11 –Fight for 15 i Detroit
I Detroit mødte SFU nogle inspirerende aktivister fra organisationen Fight for 15. Organisationen kæmper for minimumslønninger på 15 dollars, hovedsageligt for mennesker i fast food-industrien.
Bernie Sanders startede ellers med, kun at tro på en minimumsløn på 12-dollar, men Fight for 15 har været optimistiske og ambitiøse helt fra starten. Bevægelsen er i sær stor i netop Detroit, da mange her har lavindkomstjob. De fleste frivillige har selv prøvet at have et lavindkomstjob med dårlige forhold. De bruger deres egnes historier aktivt i deres hvervning og udbredelsen af organisationen. De afholder ofte demonstrationer – ca. hver 10 dage. Her indtager de en fastfood restaurant med musik og god stemning. Hermed blokerer de for, at folk kan købe og opfordrer personalet til at strejke. Når først en har taget modet til at nedlægge arbejdet, følger resten for det meste med. Hvis politiet bliver tilkaldt, rykker de ud på gaden, men ofte er politiet også med dem. De arbejder ligeledes under ringe kår. ”Menneskerne i organisationen var helt fantastiske” fortæller Andreas. ”De var venlige og nede på jorden og super dygtige. Og så var de rigtig gode til at tale hinanden op og skabe en fed stemning.” SFU’erne var også ret begejstret for deres merchandise. Deres logo herpå lignede nærmere et logo for en rap gruppe end for en aktivistisk græsrodsbevægelse.
Dag 15 – Canvassing I Milwaukee
I Milwaukee fik SFU’erne lov til at prøve et helt klassisk element af den amerikanske valgkamp. De skulle gå fra dør til dør og snakke med folk – såkaldt canvassing. Dog handlede det ikke om, at få folk til at stemme demokratisk, det handlede bare om at få folk op og stemme. Husene på ruterne var simpelthen udvalgt ud fra dataoplysninger, der viste at de bestemte huse før havde stemt demokratisk. ”Vi gik rundt i nogle af de mest fattige kvarterer jeg nogensinde har oplevet” fortæller Andreas. ”Det var grænseoverskridende bare at banke på, men også spændende at høre folks historier. Generelt var folk meget optaget af emner som arbejdsløshed og racisme,” fortsætter Andreas. Det er heller ikke kun præsidentsædet der er i spil, når amerikanerne afholder valg. Der vælges også repræsentanter til bl.a. kongressen. Grundet de upopulærere præsidentkandidater var der derfor også en del, der kun stemte i de andre valg. Det var ofte lettere, at få folk til at stemme på den lokale kandidat Russ Feingold end på Hilary Clinton. Det vidner om hvor upopulær Hilary faktisk var hos mange.
Ruten:
New York
Boston
New York
Washington
Colombus, Ohio
Detroit, Michigan
Chicago
Milwaukee, Wisconsin
Chicago
