Af Søren Nørgaard
Da den konservative britiske premierminister Theresa May udskrev valg til det Britiske Parlament virkede valget som afjort på forhånd. De konservative stod til godt 45% af stemmerne og Labor til 25%. En føring på 20% burde være umulig at sætte over styr.
Mediedækningen var allerede igang med at spekulere i hvem der skulle afløse den Jeremy Corbyn, som leder af Labor og hvorvidt May var ved at starte et konservativt tusindårsvælde. De første dage i valgkampen virkede blot til at bekræfte denne historie. De konservative evnede at gå yderligere frem i målingerne da halvdelen af UKIPs vælgere skiftede til de konservative i løbet af få dage.
Et klart klassevalg
Men så skete der noget. Med et valg, der var så godt som afgjort valgte både Labor og de Konservative at fremlægge klassisk ideologiske valgprogrammer. De Konservative mente at sejren var hjemme og at man nu kunne sikre sig et ”folkeligt mandat” for de mest upopulære borgerlige mærkesager. De fremlagde et valgprogram med aggressive sparekrav. May gik særligt hårdt til angreb på støtten til de ældre. Man ville skære i pensioner, boligstøtten og indførte krav om brugerbetaling på ældreplejen for ældre med formue på over 100.000 pund(Bolig iberegnet). Samtidig droppede de konservative også løfter om ikke at hæve indkomstskatten samt forsikringsbidrag til velfærdsordninger.
Labor valgte at gå all-in på en venstrepopulistisk linje. Man fik succesrigt lanceret et valgprogram, der var det mest venstreorienterede siden anden verdenskrig. Labor går blandt andet til valg på at nationalisere jernbaner,elsektor,vandværker og anden vigtig infrastruktur. Man vil oprette en slags samfundsbank, der skal finansiere investeringer i infrastruktur samt forskning. Man vil afskaffe brugerbetaling på uddannelse, give ret til gratis børnepasning og investere store summer i sundhedsvæsenet. Det hele skal finansieres af øget selskabsskat, højere topskat og afgifter i finanssektoren.
Valget blev dermed hurtigt et klart valg: Var det aristokrater,finansmænd og virksomhedsejere der skulle betale for den britiske arbejderklasse eller omvendt?
Tættere valg på trods af terror
Som konsekvens har Labor halvveret de konservatives forspring og står nu ifølge målingerne til at gå 4% frem i forhold til nederlaget for 2 år siden. De konservative er dog også stormet frem siden sidste valg, primært ved at hente EU kritiske vælgere UK Independence Party(UKIP), der nu næsten er kollapset.
Derfor er stillingen pt. en føring til de konservative på 8,9%. Det er bemærkelsesværdigt at hverken et forfærdeligt Islamistisk terrorangreb i Manchester eller kritiske interviews om Corbyns ungdommelige sympatier for IRA virker til at stoppe tendensen mod en mindre føring. Onsdag kom så analyseinstituttet YouGov med valgkampens første ”Seat Projection” hvor man forsøger at beregne hvordan stemmerne omsættes til pladser i parlamentet. De forudsiger at de konservative kan miste deres absolutte flertal og blive tvunget til at søge en koalitionsregering. Dette ville være et klart nederlag til højrefløjen.
Kan vi regne med meningsmålingerne?
Nogle husker måske at meningsmålingerne ramte voldsomt skævt ved sidste Britiske valg. De viste en føring på 1% til de konservative, de konservative endte med at vinde med 6%. Kan vi så regne med målingerne denne gang? Det korte svar er: Ja,men med et gevaldigt forbehold.
Det der er sværest at regne med er størrelsen af den konservative føring: Er den på 15%,10% eller 5%? Derimod er det ret indiskutabelt at føringen er blevet væsentligt mindre.
Det afgørende kommer til at være valgdeltagelsen, særligt blandt unge vælgere. De konservative har en stor fordel hos ældre vælgere, som er rigtig gode til at stemme. Labor har en kæmpe fordel hos unge vælgere, der er dårlige til at stemme. Hvorvidt de unge stemmer kommer måske til at afgøre valget. Hvis Labor kan mobilisere unge vælgere med løftet om en afskaffelse af den forhadte brugerbetaling på universiteter har de måske en chance. Hvorvidt de får held med dette er svært at forudsige i meningsmålinger.
Det første pålidelige og præcise bud på resultatet kommer med de første Exit Polls om aftenen torsdag d. 8. Hvis de unge er blevet hjemme står den på 5 års konservativt styre. Hvis de dukker op for at stemme får vi en lang og spændende valgnat og måske den mest venstreorienterede regeringschef i Vesten i 50 år.
