1. marts 2007 blev ungdomshuset på Jagtvej 69 ryddet af politiet efter 24 års drift. Det medførte demonstrationer, besættelser og masseanholdelser.

10 år efter rydningen og nedrivningen af Jagtvej 69 var der igen en demonstration med navnet ”Intet glemt – Intet tilgivet”, hvor unge demonstranter kastede sten efter politiet, og flere banker på Nørrebrogade blev udsat for hærværk.

Det var dog aldrig demonstrationens hensigt, men derimod en meget lille gruppes værk. Det siger repræsentanter fra ungdomshuset, som arrangerede demonstrationen, i går i en pressemeddelelse.

De skriver bl.a. ”Det er vigtigt for os at banke følgende fast med syvtommersøm: Vi vil aldrig invitere til en fredelig demonstration, og sige til børnefamilier at de er velkomne, for så at sende dem ud i en situation som den onsdagens demonstration udviklede sig til. Det var ikke planlagt.”

Selve demonstrationen var heller ikke voldelig før det allersidste. Langt de fleste af de over 1000 demonstranter var mødt op for at vise deres sympati med ungdomshuset omkring rydningen for 10 år siden.

Aktivisten har snakket med Meike Sørensen, der var med til demonstrationen. Hun mener, at medierne fremstiller demonstrationen for ensidigt, da det efter hendes mening ikke var en voldelig demonstration.

Ville vise sympati for Jagtvej 69

Meike Sørensen studerer til dagligt litteratur ved Københavns Universitet

Hvorfor tog du med til demonstrationen i går?

Jeg tog dertil fordi, jeg gerne ville vise min sympati med ungdomshuset og det, der skete dengang, da det blev ryddet. Jeg har tidligere selv været en del af en alternativ ungdomskultur som var meget fragmenteret, fordi der ikke var et ordentligt sted at være. Nu var jeg selv for ung til at bruge Ungdomshuset på Jagtvej 69, da det var der, men det, jeg har hørt og læst om ungdomshuset den gang, var, at det har været et frirum for nogle unge til at skabe en anderledes identitet end den, som måske lige var given på forhånd.

Nogle enkelte kom for at lave ballade

Mange af dem, der kom til demonstrationen kunne godt have lignet nogle af dem, der brugte huset dengang, det var der, men de er jo i og for sig ikke særligt voldelige. Det er i hvert fald min egen erfaring.

Man kunne dog godt se fra start, da man kom, at der var nogen, som havde taget romerlys og elefanthuer med, som blev tændt meget hurtigt. Det var tydeligt fra starten af, at der var nogen, som havde tænkt sig at lave ballade.

Langt størstedelen var fredelige

Det synes jeg bare var så ærgerligt, for når vi stod der på Vor Fure Plads var vi jo alle mulige, der var samlet. Det var unge, det var gamle. Bedsteforældre og par. Den typiske hipster og den typiske ”stille pige”. Jeg så forældre, der havde taget deres børn med. Alle mulige forskellige mennesker, der var kommet af samme grund som mig og min veninde; At vise sympati med ungdomshuset. Folk stod og smilede til hinanden og var så glade. Det er bare noget helt andet end det, man ser i medierne.

Jeg forstår godt, hvorfor medierne viser det, de gør. Det er jo klart – man skal ikke lave vold. Det er bare ærgerligt, når man tænker på, hvor mange, vi var der. Og var mange, der også gik med i demonstrationen videre.

”Nu smutter vi”

Hvornår gik du fra demonstrationen?

Jeg gik med til Møllegade, da jeg skulle til et møde.

Okay, det var ikke fordi demonstrationen blev voldelig?

Nej, men deromkring skete der et eller andet. Det var der, de mere rabiate tog over. Jeg kan huske, jeg gik ret langt oppe foran med min veninde, og kiggede rundt og kunne se, at mange af dem, der var kommet med de gode intentioner, der gik med fra start, begyndte at trække længere ned bagved. Som om de kiggede på hinanden og sagde ”Nu smutter vi”.

Det var ærgerligt, da demonstrationen var startet så godt. Først var der en tale på Vor Frue Plads omkring hvorfor vi stadig kæmper og hvorfor så mange stadig har følelser i huset. Det var ret sødt; folk med børn blev bedt om at trække ned bagved, fordi lyden fra højtalerne var ret høj. Der blev det gjort meget stille og roligt.

Vi må ikke skære alle over en kam

Hvad tror du, der sker, når så mange kun taler om volden?

Jeg tror at det er farligt for debatten. Politikere – blandt andre Alex Vanopslagh fra LA – har allerede været ude og sige at de vil have huset ryddet. Så der kommer jo nogle helt klare konsekvenser deraf, hvis de lykkedes med at få kommunens behandling af ungdomshuset drejet i en mere hård retning. Det har bidraget til at skabe en negativ diskurs ift. alt der har med ungdomshuset at gøre og lægger det i et negativt lys.

Jeg synes og allerede, at kunne se det om aftenen, at det var det, der var ved at ske. At folk skar ungdommen over en kam og skar dem, der er lidt alternative over en kam. At folk siger ”De er autonome”, ”De kaster med brosten”. Det virker som om de fleste tager til takke med, at ”Alle der støtter ungdomshuset er sådan og sådan” og det var bare ikke det, jeg så, da jeg var der. Vi er jo en meget broget skare af folk, der støtter huset.

Hvordan tror du, vi kommer volden til livs?

Jeg tror det handler om at give taletid til nogle flere, og nogle af alle os, der støttede fredeligt. Det nytter jo heller ingenting at ty til vold, og det er meget barnligt, at begynde at smadre bankerne på Nørrebrogade, men det bliver kun værre så længe vi ikke lytter til dem, det omhandler.

 

Det nye ungdomshus ligger i dag på Dortheavej 61, og lægger ramme til mange af de samme aktiviteter, ungdomshuset på Jagtvej 69 gjorde.

Skriv en kommentar