Carlsberg har taget patent på bygplanter, der stammer fra konventionel forædling, deres brug i brygningsprocessen og den færdige øl. På trods af, at sådanne patenter strider mod EU-lovgivning, er de stadig blevet tilladt af Det Europæiske Patentkontor (EPO). Dette er for det første problematisk, da Carlsberg derved får nemmere ved at danne monopol, og for det andet rejser det et etisk spørgsmål om, hvorvidt enkelte aktører kan tillade sig at tage patent på naturen.
Efter skrappe protester anført af NGO’er fra forskellige lande og erhverv, har EU-kommissionen samt medlemslandene på ny slået fast, at det ikke er lovligt at tage patenter på planter og dyr, der er udviklet ved hjælp af konventionelle forædlingsmetoder. Ikke desto mindre har EPO godkendt Carlsbergs patenter.
Det drejer sig om i alt tre patenter. Udover byggen, gælder patenterne også for bryggeri-processen, selve øllet samt alle bygplanter med de karaktertræk, der er beskrevet i patentet. De patenterede bygplanter stammer fra konventionel forædling samt tilfældige mutationer og har angiveligt egenskaber, der kan gøre øllen mere velsmagende og holdbar. Patenterne er ifølge Carlsberg lovlige, da de selv i deres laboratorium har udviklet de teknikker, der har muliggjort fremstillingen af bygplanterne.
Men formålet med patenter er at beskytte producentens eneret til at sælge et produkt, som vedkommende selv har opfundet. Det, som Carlsberg derimod har taget patent på, er ikke en ny menneskelig opfindelse. I stedet er det planter og ølbrygning – det første et produkt af naturen og det andet en tradition, som går århundreder tilbage i historien. Der er altså tale om udnyttelse af lovens huller til at tage patent på noget, som er fælles ejendom.
Når de alligevel har kunnet få patent, skyldes det bl.a., at det ikke er ulovligt at tage patent på genmodificerede planter. Dette skaber en gråzone med hensyn til forædlede planter, da der er tale om en lang række ligheder. Men en essentiel forskel er, at forædling ikke er en opfindelse, men blot et naturligt fænomen, som mennesker kan udnytte til deres fordel. Da patentet også inkluderer de karakteristika, som bygplanterne har, kunne det bl.a. tænkes, at andre planteforædlere og landmænd kunne blive sagsøgt for enten at have forædlet eller muteret bygplanter med samme karakteristika – også selvom det ikke var hensigten.
En anden årsag er EPO’s væsen. Patentkontoret tjener nemlig penge på de patenter, de udsteder. Dette har medført, at de ikke tager objektiv stilling i tilfælde af juridiske gråzoner og etiske dilemmaer, da de altid vil prioritere profit højest. Udover det er EPO uafhængig af EU. Altså kan EPO være fuldstændig ligeglad med, hvad folkevalgte politikere beslutter. EPO har allerede tildelt mere end et hundrede patenter på bl.a. broccoli og tomater samt på byg og øl. Dette er til ulempe for landmænd og små bryggerier, der før dyrkede og forædlede deres egne planter. De kan risikere at blive tvunget til fx at købe byg af Carlsberg, idet de ville kunne blive straffet for selv at forædle planter med samme egenskaber. I øjeblikket virker det til, at store firmaer i samarbejde med EPO udhuler forbuddet mod patentering af dyr og planter – til skade for alle andre end dem selv.
Når virksomheder som Carlsberg tager patent på en bygplante, udviskes grænsen mellem privat og fælles ejendom. Bare fordi bygplanter er en ingrediens i produktionen af øl, betyder det ikke, at en enkelt producent kan tage patent på det. Bare fordi jeg har et æbletræ i min have, kan jeg ikke tage patent på æbletræer og bede andre om at betale mig, hvis de planter et æbletræ.
Carlsberg påstår yderligere, at patentering vil føre til mere forskning og bæredygtighed. Men hvis dette virkelig var intentionen, hvorfor så ikke lade andre forske i og anvende mere bæredygtige teknikker? Påstanden er ikke andet end varm luft, der skal holde kritikere væk. Sandheden er, at patenternes eneste formål er at øge deres profit. Ingen andre vil drage nytte af det – tværtimod.
Det tyder på, der er en tendens til, at store virksomheders økonomiske interesser opfyldes i sådan et omfang, at det er til skade for resten af samfundet og miljøet. Når store firmaer i stigende grad tager omfattende patenter på ting, der er nødvendige for mange andre end dem selv, medfører det monopoldannelser og uforholdsmæssig indflydelse. Når de får frie hænder til at følge og forme loven, som det passer dem, tvinger deres cost-benefit-logik dem til at prioritere deres økonomiske interesser over miljøet og borgernes ve og vel. Carlsbergs patenter er netop et eksempel på denne tendens, og det er vigtigt, at vi standser denne uheldige udvikling, inden det er for sent.
Derfor har vi i Ungdom NOAH valgt at boykotte Carlsberg.
