Det nuværende krisecentersystem tager ikke højde for LGBT-personer

0
1977

Krisecentre er til for kvinder. Sådan har perceptionen stort set altid været og det er det, vores forforståelse er bygget op omkring. Går du ind på www.sundhed.dk og søger efter krisecentre kommer du også frem til en meget entydig definition. Jeg citerer fra hjemmesiden: ” Et krisecenter er for kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold”.

Naturligvis har kvindekrisecentre deres eksistensberettigelse for stadig flere kvinder og endda unge kvinder sidder fast i voldelige parforhold, hvor adskillige voldsformer står øverst på menuen. Og selvfølgelig skal vi handle på det.

Social kontrol er vor samtids helt store ’buzzword’
De seneste år har særligt begrebet ’social kontrol’ fyldt debatspalterne uendeligt meget. Omdrejningspunktet har som regel været den minoritetsetniske kvinde, der sidder fast i sin frigørelsesproces, fordi hun ligger under for strenge kønsnormer, der hersker i forældregenerationens og/eller baglandets kultur. Debatten har fyldt meget, det tror jeg, vi alle kan blive enige om. Alle politiske fløje har budt ind med forskellige initiativer til at bekæmpe denne negative form for social kontrol.

Men det føles lidt som at løbe panden mod en mur, når vi i Sabaah beskæftiger os med en særlig udsat målgruppe, der om nogle ved, hvad det vil sige ikke at kunne efterleve kønsspecifikke normer eller, der om nogle ved, hvilke repressalier konsekvensen kan blive ved at bryde med disse stærke kønsnormer.

Sabaah har markeret sig i 10 år.

Efterspørgslen på Sabaahs viden er stor. Både som næstforperson og helt personligt, gør det mig glad. Jeg oplever at foreninger og politikere generelt er lydhøre. Men jeg er nødt til at adressere, at der grundlæggende eksisterer nogle huller i systemet som ingen synes at tage højde for. Nogle huller i det system, der er skal være til gavn for os alle – men desværre også det selvsamme system, der alt for ofte ikke medtænker målgruppen af LGBT+personer.

For hvis du er eksempelvis er LGBT+ person med etnisk minoritetsbaggrund og oplever vold eller voldstrusler som følge af din seksualitet eller kønsidentitet er hjælpen ikke fyldestgørende nok. For der findes ingen specifikke tiltag, der direkte målretter sig til LGBT+ personer. Nok kan de blive indstillet på et krisecenter, men tilbuddene er ikke differerende nok. Forlydender om interne stridigheder med beboerne og intern diskrimination og homofobi har vi i Sabaah også hørt om før. Vi oplever at de eksisterende tilbud ikke er sikre nok. Med andre ord er det simpelthen ikke godt nok.

Ikke plads til Sabaahs brugere.

Der er grundlæggende ikke plads til vores brugere i krisecentersystemet. Det er en problematik vi har stået med i årevis. Desværre er det heller ikke ligefrem nogen nyhed, at krisecentrene bugner over med henvendelse i disse tider og er nødsaget til at afvise langt flere end, hvad vi som samfund overhovedet kan være bekendt. Det er hverken de eksisterende krisecentre skyld i, ej heller det dertilhørende krisecenterpersonale.

Når etnicitet, kønsidentitet og seksualitet går på tværs, kommer systemet til kort. Der er brug for en videreudvikling af det eksisterende krisecentersystem, eller drømmescenariet som vi gerne så i Sabaah, at man oprettede et nyt krisecenter specifikt henvendt til LGBT+ personer.

Ligestillingsministeren har på nuværende tidspunkt en udbudsrunde for oprettelsen af en stor national enhed mod vold i nære relationer. I materialet er LGBT-status ikke nævnt med ét ord. Her er allerede ét sted at starte.

Dernæst kunne man eksempelvis tage et kig på lovgivningen. Der er til dags dato kun en formuleret politik på det socialpolitiske område for kvindekrisecentre, der i den sociale lovgivning både har formålsbeskrivelse og finansiering. Hvis man konsekvent begyndte at tage højde for seksuelle minoriteter (* og transpersoner) i lovgivningen ville det i praksis også kunne lade sig gøre at hjælpe disse noget bedre.

En krisecenterindstilling er ikke lutter lagkage. Det i virkeligheden en symptombehandling og hjælper ikke på roden til problemet. Men ingen fortjener at stå i så akutte og presserende situationer, at vi ikke kan henvise dem videre i system uden at vide os sikre, at de får den fornødne og retmæssig hjælp.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.