Louise Andreassen, landsledelsesmedlem i SF Ungdom
I sommer brugte jeg to uger af min sommerferie på at være aktiv i Jobpatruljen, som består af unge frivillige der interviewer unge under 18 år med et fritidsjob. I løbet af de to uger blev det tydeligt for mig, at mange af de unge ikke kendte til deres rettigheder på arbejdsmarkedet. Til gengæld havde de styr på deres løn og tillæg i forbindelse med overenskomsterne. For nyligt har Jobpatruljen lavet en evaluering på baggrund af de interviews, der er lavet med 3.191 unge under 18 år med et fritidsjob, og resultaterne taler for sig selv. Arbejdsvilkårene for de unge på arbejdsmarkedet er ikke så gode, som de burde være.
En af de ting, som skiller sig ud fra evalueringen er de manglende pauser. De unge har faktisk krav på 30 minutters pause, hvis de er på arbejde mere end 4,5 time. Ifølge evalueringen oplever 27,5 % af de unge, at de ikke får deres retmæssige pauser. I løbet af mine interviews med de unge i sommer talte jeg med en ung pige i en tøjbutik i et københavnsk storcenter. Hun stod ofte alene i butikken, og derfor fik hun sjældent sine restmæssige pauser. Men det var ikke det, som chokerede mig mest. Hun fortalte, at hun ikke turde drikke noget væske her i sommerheden, fordi hun skulle sørge for, at en ansat fra nabobutikken kunne overtage. Derfor var hun ikke vild med at gå på toilettet, hvilket alle burde have ret til.
Udover pauser må de unge under 18 år ikke løfte mere end 12 kg. ad gangen, når de er på arbejde. Ofte plejer vi i Jobpatruljen at fortælle de unge, at 12 kg. svarer til en tom sodavandskasse med tomme flasker i. Tit oplevede vi, at de løftede mere, og det giver evalueringen os ret i. 27,60 procent af de interviewede unge løfter mere, end de 12 kg. Formålet med at de unge ikke må løfte mere end de 12 kg., er fordi deres teenagekrop endnu ikke er færdigudviklet, og derfor skal de passe ekstra godt på, at de ikke kommer til at skade deres krop ved at overbelaste den. Det vi ofte oplevede var, at drengene ikke mente, at det var noget problem at løfte mere end de 12 kg. Alligevel kunne de godt se, at det muligvis ikke havde nogle konsekvenser for dem nu, men på længere sigt kunne det resultere i alvorlige arbejdsskader.
Noget af det mest skræmmende i evalueringen viser, at 10,3 af de interviewede unge følte sig utrygge ved at være på arbejde. I de tilfælde hvor jeg selv snakkede med de unge, som ikke følte sig trygge på arbejdet var begrundelsen på ingen måde deres chef eller kollegaer. Overordnet set var der tale om kunder, som opførte sig ubehageligt overfor dem. Det kunne eksempelvis være, hvis butikskæden havde haft et kæmpe tilbud på en vare ind til lageret var tømt, og kunden kunne være rasende over, at varen ikke længere var i butikken.
Derfor er Jobpatruljen et fantastisk instrument til eksempelvis at oplyse de unge om, at de altså har krav på at få en pause, hvor de kan komme på toilettet i sommerheden, og undgå at frygte for at dehydrere. Men hvad med de unge, som ikke har tid eller ikke er på arbejde den dag Jobpatruljen besøger deres by? Hvordan skal de så have muligheden for at kende til deres rettigheder, og i sidste ende vide hvad de skal gøre, hvis deres rettigheder bliver brudt?
Derfor råber vi i SFU på løsninger for at forbedre de unges arbejdsvilkår. Vi har fornyeligt kickstartet kampagnen ‘Vælg fremtiden’, for at sætte fokus på, at Arbejdstilsynet skal styrkes, hvis vores rettigheder skal overholdes og forbedres. Men hvis Arbejdstilsynet skal styrkes, skal vi i fællesskab skubbe regeringen og DF til at afsætte flere og regelmæssige budgetter.
Hvis du synes regeringen og DF skal vælge fremtiden, så hjælp til med at lave seje aktioner, uddelinger, læserbreve eller duk op til vores mange fredagscafeer rundt om i SFU-land.
