Onsdag d. 1 marts befandt SFU’ere sig i bidende kulde og regn i selskab med en masse elektrikere for foran arbejdsgiverorganisationen TEKNIQ’s hovedkvarter, hvor tusinder af arbejderes løn og arbejdsvilkår i disse dage bliver bestemt.

De stod der i solidaritet med Dansk EL Forbunds Ungdom (DEF Ungdom), for at lægge pres på TEKNIQ for at sikre at ungdommens krav kom igennem.

Virksomhederne tjener rigtig mange penge på sine arbejdere, men det afspejler sig ikke i elektrikernes forhold. Særligt ungdommen har brug for – og krav på –forbedringer.

Deres krav til overenskomsten inkluderer bl.a. pension fra 1 til lærlinge, arbejdstøj til lærlinge og en højere mindsteløn.

DEF Ungdoms aktion inkluderede bl.a. at hænge et banner på en lift, og placere den direkte ud for forhandlingslokalet, så arbejdsgiverrepræsentanter under pauserne ville blive mindet om ungdommen krav om forbedringer.

Forhandlingerne fortsætter, og der bliver ventet i spænding på resultatet af forhandlingerne ude foran TEKNIQ’s hovedkvarter.

En ting er sikkert: DEF Ungdom kæmper videre.

Se galleriet for flere billeder af dagen.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.