I dag er det kvindernes kampdag, og en af de største diskussioner omkring manglende ligestilling er altid den manglende ligeløn. Det er et faktum, at kvinder gennemsnitligt tjener omkring 17% mindre end mænd – hvorfor er dog noget, der er uenighed om. Mange borgerlige debattører og erhvervsspidser insisterer på at dette ikke skyldes diskrimination men kvindernes egne valg. En velformuleret og sagligt funderet version af den kritik kan læses i et debatindlæg i Politiken fra sidste år. Under titlen, ”Feministerne i Danmark trænger til et faktatjek”, forklarer forfatterne løngabet mellem mænd og kvinder således:

”Uligeløn er en af de myter, som lever stærkt. Mange kvinder tror i dag, at en mand og en kvinde i samme stilling ikke tjener det samme, men det er ikke tilfældet. I Danmark er der stort set lige løn for lige arbejde, og det bliver slået fast i rapport efter rapport”

I indlægget kan man hurtigt finde adskillige forklaringer: Mænd har uddannelser som er mere efterspurgte, de har chefstillinger, er privatansatte i højere grad og arbejder generelt mere. Overordnet set konkluderer de at hvis kvinder tog de samme valg som mænd ville de få samme løn (se link i bunden). Der findes imidertidig en stor mængde af videnskabelig litteratur som viser at dette ikke er tilfældet.

Helt overordnet er påstanden, at hvis kvinder tog mandejob og omvendt ville løngabet forsvinde. Et af de bedste studier, der findes af dette studerer lønudviklingen i USA,  i perioden 1950-2000 ud fra registerdata. De konkluderer at når flere kvinder tager et klassisk ”mandejob” og jobbet bliver et kvindejob så falder lønningerne[i]Dvs, at hvis alle SOSU’erne pludseligt følte for  at blive tømrere og tømrerne den anden vej ville lønnen for SOSU’er stige og lønnen for tømrere falde. Dette gælder selvfølgelig også for valg uddannelse, der hænger meget sammen med job, et klassisk eksempel er computerprogrammering der er gik fra en kvindeuddannelse til en mandeuddannelse med det resultat at lønnen steg voldsomt for de færdiguddannede programmører[ii].

En anden forklaring er, at mænd er mere tilbøjelige til at være chefer og med ledelsesansvaret følger logisk en højere løn. Det er som sådan korrekt at flere mænd ansættes som chefer, men det i sig selv skyldes sandsynligvis også diskrimination. Fagforeningen DJØF har offentliggjort analyser af sine lønundersøgelser for medlemmer og konkluderet, at kvinder skal oparbejde langt mere anciennitet før de bliver forfremmet til chefstillinger (se link i bunden). Andre forskere har konkluderet at mange systemer og processer for ansættelse og forfremmelse i sig selv fastholder kønsforskellene[iii]. Typisk handler det om lukkede processer hvor jobbet ikke slås op eller kun slås op for syns skyld[iv]. Et amerikansk studie har endda fundet, at for industriarbejdere der blev vurderet lige kompetente og produktive af deres supervisor, var der en væsentligt større sandsynlighed for, at en mand blev forfremmet[v].

Derudover nævner forfatterne at forskellen også skyldes, at mænd arbejder mere end kvinder. Det er i sig selv en misforståelse, idet løngabet måles ved at sammenligne den gennemsnitlige timeløn[vi]. Løngabet afspejler altså ikke, at kvinder på deltid selvsagt tjener mindre end mænd på fuldtid. Selv med timelønnen kan man dog fastholde at arbejdstid betyder noget. Overarbejde og ekstra vagter bliver belønnet med tillæg og betyder noget ved individuel lønforhandling. Det er dog interessant at se, om dette kan tilskrives et frit valg. Når det kommer til stykket er det tit arbejdsgiver, der står i vejen for, at særligt deltids- og vikaransatte kvinder kan få højere timetal. FOA og BUPL, der organiserer SOSU’er og pædagoger – altså typiske kvindefag – har flere gange til overenskomstforhandlinger krævet, at deltidsansatte og vikarer får ret til flere timer (se link i bunden). Problemet er altså, at mange kvinder ikke har muligheden for at tilvælge længere arbejdstid.

Endeligt er der et argument, som fremføres af andre mere ekstreme debattører: At mænd bare er mere produktive end kvinder. Dette er også blevet fremført af f.eks. Joachim B. Olsen i en artikel i Berlingske (se link i bunden). Han mener at det virksomheder ville gå nedenom og hjem hvis de insisterede på at betale mænd mere uden at de også var mere produktive. Påstanden om at lønforskellen skulle skyldes at mænd er mere produktive er dog blevet afkræftet af flere forskere[vii].

Artiklen er skrevet af Søren Nørgaard

Litteratur&Kilder
-BLAU, F. D. and DEVARO, J. (2007), New Evidence on Gender Differences in Promotion Rates: An Empirical Analysis of a Sample of New Hires. Industrial Relations: A Journal of Economy and Society, 46: 511–550.
-Deding,Mette&Holt,Helle. Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd. Social Forsknings Instituttet.  2010.

-DiPrete, Thomas A., and Whitman T. Soule. “Gender and Promotion in Segmented Job Ladder Systems.” American Sociological Review, vol. 53, no. 1, 1988, pp. 26–40., www.jstor.org/stable/2095730.

-Husu, Liisa. “Gender discrimination in the promised land of gender equality.” Higher Education in Europe 25.2 (2000): 221-228.
-Asaf Levanon, Paula England, Paul Allison; Occupational Feminization and Pay: Assessing Causal Dynamics Using 1950–2000 U.S. Census Data. Social Forces 2009; 88 (2)

-Manning, Alan. “The Equal Pay Act as an experiment to test theories of the labour market.” Economica (1996): 191-212.

-Zabalza, Antoni, and Zafiris Tzannatos. Women and equal pay: the effects of legislation on female employment and wages in Britain. CUP Archive, 1985.

Links
http://www.b.dk/politiko/joachim-b.-maend-er-mere-ambitioese-og-det-afspejler-loennen
http://politiken.dk/debat/art5610737/Feministerne-i-Danmark-tr%C3%A6nger-til-et-faktatjek
https://www.foa.dk/Forbund/Temaer/J-O/Overenskomst-2013/OK13-nyheder?newsid=C73836DD-827D-49FA-B024-8E00912A94A9
http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/flere_paedagoger_skal_paa_fuld_tid?opendocument
http://www.ligelon.dk/sw163.asp

[i] (Levanon mfl.,2009).

[ii] Levanon mfl.,2009).

[iii] (DiPrete mfl.1988).

[iv] (Husu,2000)

[v] (Blau&Devaro,2007)

[vi] (Deding&Holt,2010)

[vii] (Manning,1996) og (Zabalza&Tzannatos,1985).

Skriv en kommentar