Af; Emilie Esmann Andersen

En tidlig morgen i begyndelsen af september drog syv gæve SFU’ere af sted mod nord. Målet var nabolandet Norge, nærmere bestemt Oslo og omegn, hvor vi skulle følge med i det norske skolevalg.

Hvis man er ungdomspolitisk aktiv i Danmark, kender man nok lidt til skolevalget, men i Norge fungerer det på en lidt anden måde. Den mest afgørende forskel er, at det norske skolevalg ikke foregår på folkeskoler som i Danmark, men på videregående skoler, altså det vi kender som gymnasier og erhvervsskoler. Over et forløb på to uger får skolerne besøg af ungdomspolitikere fra de forskellige partier, som debatterer i en paneldebat, og langt de fleste steder, havde eleverne bagefter mulighed for at møde ungdomspolitikerne i et mere løst ”markedsplads”-koncept.

Umiddelbart lyder konceptet meget som det vi kender, men udformningen var meget overraskende for os danskere. Debatstilen var nemlig ekstremt hård, og debattørerne råbte og kastede bl.a. kuglepenne efter hinanden. Vi i danskerdelegationen blev særdeles chokerede, da en debattør afbrød en der var i gang med at tale ved at råbe ”Sæt dig ned”. Flere af debattørerne havde også medbragt skilte, som de kunne holde op mens der taltes, hvor der blandt andet stod ”Er du færdig?” og ”LØGN!”.

Men der var ikke kun herskerteknikker og andre ubehageligheder i spil. Der findes også ganske hyggelige traditioner i de norske debatter. For eksempel var der rigtig mange, der afsluttede deres indlæg med en sang.

Efter tre debatter var vi fulde af nye indtryk, da vi satte os ned med Andrea og Stian, som er henholdsvis leder og skolevalgsansvarlig i Sosialistisk Ungdom, SFU’s norske søsterparti, for at snakke om deres strategi i valget. De fortalte, at de godt var klar over, at debatterne kunne blive lidt hårde. Derfor er det langt fra alle SU’ere, som kommer med ud til skolevalget. Mange føler sig simpelthen ikke klar, og nogle får at vide, at de ikke kan være med, fordi de ikke er dygtige nok til at debattere. Dem, der ikke debatterede, var i mange tilfælde med på markedspladsen for at tale med eleverne der i stedet. Dem, der skulle debattere, blev til gengæld klædt utrolig grundigt på. Udover masser af skoling fik hver debattør intet mindre end tre forskellige håndbøger. Den første handlede generelt om hvordan man forbereder sig til en debat. Den anden var en debathåndbog med info om en række forskellige emner, idéer til hvad man kunne sige, og bagerst i bogen en liste med politiske vitser. Endelig fik de udleveret en Sort Bog. Den indeholdt dritt, som det hedder på norsk, om de andre partier. Dritt var i dette tilfælde kodeord for alle modstandernes svage sider, løftebrud og dumme ting, deres politikere har sagt.

Selvom der var områder, som virkede kontroversielle for os, må SU’erne helt bestemt have ramt noget rigtigt. De seje norske ungsocialister scorede nemlig hele 10% af stemmerne i skolevalget. Det synes jeg er ret imponerende, og vi vender hjem med masser af ny inspiration. Jeg overvejer i hvert fald helt sikkert at afslutte min næste debat med en hjemmeskrevet sang. På norsk.

Skriv en kommentar