2. februar kl. 12 var Danmarks unge i 8.-9. klasse ved stemmeurnerne, da Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdom Fællesråd afviklede skolevalg for anden gang – sidst var for 2 år siden i 2015. Skolevalget har til hensigt at øge de unges politiske engagement. Men lykkes det? Og hvorfor bliver unge politisk aktive efter skolevalget?

Skolevalget er inspireret af Norge, der har afholdt skolevalg i flere årtier. Skolevalget er delt op i tre dele – det hele skydes i gang, når statsministeren udskriver skolevalg. Hernæst skal eleverne orientere sig i de 20 mærkesager, der følger med skolevalget, og de skal beslutte sig for, hvilke tre, de vil udvælge og kæmpe særligt for. Herefter skal eleverne føre kampagne for en af de tre mærkesager. Til sidst annoncerer ungdomspartierne, hvilke tre mærkesager de har udvalgt, og der bliver afholdt debatter over hele landet med repræsentanter fra ungdomspartierne.

Josefine Ingtoft, der i dag er 16 år gammel, husker særligt den debat, hun sad til for to år siden på Zahles Privatskole på Nørreport i forbindelse med skolevalget. Kort tid efter meldte hun sig nemlig ind i SF Ungdom.

Josefine fortæller om sin oplevelse under debatten ”Der var ingen tvivl, min krop fortalte mig, at politik var en del af mig,”. Hun havde haft politisk interesse før, men først nu kom politikken tæt nok på til, at hun havde gejsten og engagementet til at blive ungdomspolitisk aktiv. ”Jeg kunne ikke holde til tanken om, at jeg bare sad på min flade røv og ikke kæmpede for det, jeg troede på,” siger Josefine, der var frustreret over sine jævnaldrendes holdninger, og det gav hende blod på tanden til at kæmpe for de værdier, hun synes er grundlæggende: lighed og frihed.

Hun husker med glæde tilbage på skolevalget, da det foregik, som ”al politik burde foregå. Ærligt og med mening,”. Hun mener, at politik ofte bliver ugennemskueligt og svært at forstå, men skolevalget var et friskt pust. ”Politik behøver ikke være svært, akademisk sprog og alt muligt mystisk dobbelttale, men det fede ved skolevalg er, at der bliver diskuteret politiske sager, som vi alle kan forstå og forholde os til,”.

”Det var fantastisk at være elev under skolevalget,” husker Josefine, der særligt fremhæver, at det endelig ikke kun handlede om karakterer og om, hvorvidt noget var rigtigt eller forkert – det handlede om at gøre en forskel og mene noget. Hun synes især det var spændende at diskutere med sine klassekammerater, fordi hun fik mulighed for at udforske og forstå andres holdninger – noget, der også går igen i hendes politiske arbejde. ”Vi sætter os jo ikke i hinandens sted – det er grunden til alle verdens problemer,” mener Josefine.

Hun mener desuden, at det ville være gavnligt for både folkeskolen og dens elever, hvis man tog fag som samfundsfag mere alvorligt. ”Undervisning, hvor der ikke nødvendigvis er et rigtigt svar, giver enormt meget til eleverne – ikke bare på det politiske plan, men også menneskeligt,”.

Josefine har fået en masse ud af at være politisk aktiv – ”Jeg har på en måde lært mig selv meget bedre at kende,”. Hun elsker at være et sted, hvor det er lysten, der driver værket, og hvor man selv styrer, hvor mange timer, man vil lægge i det. Hun har fået en masse oplevelser gennem sit politiske engagement, som hun ikke ville have været foruden – fester, demonstrationer, møder og foredrag. Som hun siger om politisk arbejde: ”Det fede ved at melde sig til noget – om det så er dans, fodbold, politik eller et madkursus, så er det, at man møder søde folk, som man har noget til fælles med.”

Skolevalget har til hensigt at få flere unge til at være politisk aktive, og ungdomspartierne oplever også en stigning i medlemskaber efter skolevalget – og så giver det unge som Josefine lyst til at ændre verden.

Skriv en kommentar