D. 23. april skal franskmændene til stemmeurne for at stemme på den, de helst ser bo i Elyséepalæet, der er den franske præsidentbolig. Det franske valgsystem er dog opbygget således, at hvis ikke én af kandidaterne får over 50% af stemmerne, skal de to mest populære kandidater til valg igen d. 2. maj, hvor den kommende præsident endegyldigt bliver valgt. Men hvem bliver det? Læs mere om de fem prominente kandidater her. (Der er en del andre kandidater, der ikke regnes med i meningsmålingerne osv, da deres stemmetal er insignifikante.)

Marine Le Pen

Den indiskutabelt mest omtalte franske politiker herhjemme, Marine Le Pen, stiller op til dette præsidentvalg for partiet Front National, et højrefløjsparti med et indvandrerkritisk synspunkt. Hun overtog ledelsen af partiet efter sin far i 2011 og var præsidentkandidat i 2012 og fik her 18% af stemmerne. Front National har dog oplevet en stigende støtte – meget lig det billede, der tegner sig over resten af Europa. Le Pen sidder i Europaparlamentet og har gjort dette siden valget i 2014.
Front National er notorisk indvandrerkritiske og var førhen anset som et antisemitisk parti, da Marine Le Pens far, Jean-Marie Le Pen, i et interview nedtonede den indflydelse, Holocaust havde under anden verdenskrig. Med Marine Le Pen i spidsen har partiet dog bygget bro med jøderne og har generelt lagt en blødere tone an – Marine selv er også blevet mindre markant i sine udmeldinger end førhen.
Hendes mærkesager i denne valgkamp er at skære den årlige lovlige indvandring i Frankrig ned på 10.000 i stedet for de nuværende 200.000, hun vil give franske statsborgere forrang, når det gælder boliger og arbejdspladser, og der skal være folkeafstemninger om både euroen og medlemskabet i EU.
Marine Le Pen er spået til at have reelle chancer for at gå videre til anden runde i præsidentvalget, og hun ligger på nuværende tidspunkt lige med Macron på 26% af stemmerne.

Emmanuel Macron

Historien om Emmanuel Macron er i sandhed en spektakulær historie om en 39-årig millionær, der med raketfart er fløjet til tops i fransk politik med sin bevægelse En Marche!, en socialliberal bevægelse, der vil liberalisere arbejdsmarkedet, tilpasse Frankrig til globaliseringen og samtidigt kæmpe for et stærkt EU.
Macron har haft mange erhverv igennem sit forholdsvis korte liv, og han er heller ikke uvant med det politiske arbejde. Før han i 2016 brød med det socialistiske parti havde han været ansat i Finansinspektionen og Rothchilds-banken, og han har titler som rådgiver for Francois Hollande og økonomiminister under bæltet, og han var et særligt afholdt medlem af regeringen, på trods af, at det var ham, der stod bag den stærkt omdiskuterede og kritiserede støttepakke til erhvervslivet.
Emmanuel Macron har været enormt dygtig til at få folk med sig, og både folket og skuffede politikere, der nu vil være med i En Marche!, holder af ham.
Emmanuel Macron vil kæmpe for en stor offentlig investering i jobtræning af folket samt et skift til bæredygtige energikilder. Han er fortaler for store skattelettelser for virksomheder, og at de skal have større mulighed for at kunne lave undtagelser til Frankrigs regel om en 35-timers arbejdsuge. Han ønsker et fald i arbejdsløshed og vil bandlyse mobiltelefoner i skoler for elever under 15 år.
Macron står på nuværende tidspunkt lige med Le Pen med 26% af stemmerne.

Francois Fillon

Francois Fillon er en ældre kandidat med 63 år på bagen og er Republikanernes kandidat. Fillon er kendt for at have politisk tæft og være en enormt dygtig politisk håndværker, og han har bestredet mange politiske poster, fra borgmester til senator. Han var desuden Frankrigs premierminister under Sarkozy, dannede tre regeringer i denne post og slog alle rekorder for premierministre i landet.
Modsat Macron erklærede Fillon tidligt, at han ville stille op til præsidentvalget – allerede i 2013 gjorde han det klart, at han var kandidat. Imod alle odds slog han sine to modkandidater Alain Juppé og Nicolas Sarkozy i primærvalget i partiet med 66% af stemmerne. Hans bog, ”Bekæmpelse af totalitaristisk islamisme”, udkom i december 2016 og gjorde det klart, hvor han ligger på det politiske spektrum – til højre.
Fillon har dog på det seneste været i vælten og tabt en stor del af sin støtte. Grunden til dette er den skandale, der kom frem i januar om, at Fillon har fået udbetalt løn til sin kone som ”parlamentsassistent”, og der er sået tvivl om, hvorvidt hun har udført et stykke arbejde for denne løn. Fillon er blevet officielt sigtet, og på trods af tidligere løfter har han endnu ikke forladt præsidentkampen efter sigtelsen. Der er også yderligere anklager om, at han også har udbetalt løn til sine børn.
Francois Fillons kæmper for at skære ca. 500.000 ansatte i det offentlige i Frankrig og en total afskaffelse af formueskatten. Han vil desuden fratage hjemvendte syrienskrigere deres franske statsborgerskab og vil ophæve EU-sanktionerne mod Rusland og støtte Assad i krigen mod IS.
Fillon står til at få 18% af stemmerne.

Benoit Hamon

Socialisternes kandidat, den 49-årige Benoit Hamon, har sin sag for med at samle et splittet socialistisk parti. Kendt som ”den franske Bernie Sanders” og med et glimt i øjet har denne tidligere undervisningsminister kastet sig ind i præsidentvalgkampen efter at have slået sin modkandidat til primærvalgene, Manuel Valls, der er tidligere premierminister.
Hamon står med en svær opgave, idet han er den socialistiske kandidat, der efterfølger Francois Hollande, der er den mest upopulære præsident i Frankrig i umindelige tider. Han forlod posten som undervisningsminister, fordi han udtrykte sine holdninger om, at Hollande ikke førte socialistisk politik. Det socialistiske parti er splittet, og Hamon står med den utaknemlige opgave at forsøge at repræsentere dem alle.
Benoit Hamon er ingen politisk novice, han har været formand for ungdomspartiet for socialisterne, han har været socialminister og hans første folkevalgte post var til Europaparlamentet i 2004.
Hans mærkesager er bl.a. indførelsen af borgerløn, legalisering af cannabis, mere økologi og et ønske om at være fri for atomkraft i 2050. Hamon er dog, modsat sin kandidat til venstre, tilhænger af EU.
På nuværende tidspunkt kan Hamon regne med at få 12% af stemmerne, altså en delt sidsteplads.

Jean-Luc Mélenchon

Præsidentvalgkampens ældste kandidat kommer fra Parti de Gauche – Venstrepartiet. En afhopper fra Socialistpartiet og nuværende medlem af Europaparlamentet i en koalition af venstrepartier – Mélenchon er en erfaren herre, der til præsidentvalgkampen i 2012 fik 11% af stemmerne. Han bliver støttet af de franske kommunister og ligger absolut længst til venstre.
I begyndelsen af 2016 stiftede han bevægelsen ”Det oprørske Frankrig” som en platform for hans valgkamp. Mélenchon er tidligere underviser, korrekturlæser, journalist og tegner, og han har selv lanceret flere forskellige politiske medier. Han kom ind i politik gennem ungdomsoprøret i ’68 som kommunist, men opgav i ’77 tanken om den blodige revolution og var med i socialistpartiet. I perioden 2000 til 2002 var Mélenchon minister for de tekniske uddannelser, dette var under den højreorienterede præsident Chirac. 2002 var også året, hvor han var med til at stifte en bevægelse på den yderste venstrefløj i socialistpartiet. I 2008 var det dog endeligt farvel til det socialistiske parti, og Mélenchon stiftede sit eget parti.
Mélenchon er tydelig i sin kapitalismekritik og er kendt som kandidaten med det største ordforråd, men den værste påklædning. Han går til valg på at ændre i forfatningen, så præsidenten får mere magt, og han kæmper for en ændring på omfordelingen i Frankrig. Han er desuden stærkt EU-kritisk og modstander af økonomisk globalisering.
I det lidt sjovere hjørne blev Mélenchon kendt for at være til stede til to vælgermøder på én gang – nemlig via hologram.
Mélenchon står til at få 12% af stemmerne.

Skriv en kommentar